Kemisk faktaark: PFOS

 
 

PFOS (perfluoroktansulfonater) (perfluoralkylforbindelser)


Stofferne kemisk set: En stor gruppe stoffer med højt fluorindhold. Eksempler: perfluoroktansulfamid, perfluoroktansulfonat, ethylperfluoroktansulfamid, perfluorheptansyre, perfluoroktansyre.

Miljø og sundhed: Stofferne er omfattet af Listen over Uønskede Stoffer fra Miljøstyrelsen.
Stofferne nedbrydes til det biologisk vanskeligt nedbrydelige perfluoroktanylsulfonat, som kan ophobes i miljøet og i levende organismer (fx isbjørne og søfugle).

Regulering: Miljø- og sundhedseffekter er endnu ikke endeligt vurderet, og derfor findes stofferne ikke på Listen over Farlige Stoffer, dvs. de er endnu ikke fareklassificeret.

Anvendelse, produkter: Stofferne vil kunne findes i mange forskellige produkter: Voks, polish, malevarer (maling, lak), trykfarve, imprægneringsmidler til tekstiler, tæpper og læder, papir, rengøringsmidler (alment, tæpperens og metaloverfladebehandling). De ovennævnte stoffer er fundet i imprægneringsmidler for tekstiler, læder og skind, skovoks, gulvvoks, gulv-polish og husholdningsovne med selvrensende overflade.

Substitution: Det er lykkedes industrien at undgå PFOS i mange produkter, siden der kom fokus på de uønskede egenskaber; men PFOS forekommer fortsat i bl.a. polish, voks og imprægneringsmidler. Læs sikkerhedsdatablade eller spørg forhandleren, inden du køber sådanne produkter, da stofferne må forventes at ”gemme sig” på etiketten.

  • For tekstiler, læder og gulvtæpper er alternativet silikoneholdige produkter.
  • Undgå papir og karton imprægneret med fluor-telomer-stoffer.
  • For voks og gulvpolish er alternativet akrylater.
  • For brandslukningsskum er alternativet proteinbaseret skum eller detergenter.


For alternativer til PFOS se også Miljøprojekt nr. 1013: ” More environmentally friendly alternatives to PFOS-compounds and PFOA” fra 2005.

Bortskaffelse
: Farligt affald.

Sidst redigeret 14/05 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse

Grønne Erhverv
- et netværk i 
Københavns Kommune


Teknik og Miljøforvaltningen
Njalsgade 13
Postbox 259
2300 København S

Tlf: 33 66 59 10
E-mail: groenneerhverv@tmf.kk.dk 
NYHEDSBREV
Send os en mail og få
KLIMA+ nyhederne i din mailboks
groenneerhverv@tmf.kk.dk
Video fra Elbil Street Race
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212