Stofferne kemisk set: PAH er en gruppe stoffer, der kemisk set er bygget op med aromatiske ringstrukturer (benzen-ringe). Der findes mange forskellige PAH-stoffer, fx naftalen, fenan-tren, antracen, pyren, crysen og benz-a-pyren. PAH kaldes populært for tjærestoffer, se også kreosot. Miljø og sundhed: En stor del af menneskers indtag af PAH skyldes fødevarer, fx af stegte eller røgede produkter. Andre væsentlige kilder er luftforurening især fra brændeovne, grill, stearinlys, trafik (især diesel) samt tobaksrygning. Luftbåren forurening med PAH sker i form af mikropartikler. Havmiljøet påvirkes af oliespild fra skibe og platforme. Se også www.foedevarestyrelsen.dk under fødevaresikkerhed. PAH er en typisk komponent i olieforurenet jord. PAH optræder desuden som forurening af overfladevand fra veje mv., og dermed går PAH til vandige recipienter. Mange af PAH-stofferne skader menneskers arveanlæg, påvirker immunsystem og forplantningsevne og er kræftfremkaldende. I naturen er PAH langsomt nedbrydelig (dog er naturen i stand til at genoprette sig selv fx efter en skovbrand). Regulering: Grænseværdi for jord, luftforurening og spildevand. EU’s PAH-forordning nr. 466 af 2001 (ændret med nr. 208 af 2005). Anvendelse, produkter: Indhold af PAH i fødevarer er ikke tilsigtet, men et resultat af fx røgning. PAH findes desuden i fx sort tryksværte og i bildæk. PAH forekommer i råolie og fuelolie og andre mineralolieprodukter. Substitution:
