Kemisk Faktaark Klorerede Opløsningsmidler

 
 

Klorerede opløsningsmidler


Stofferne kemisk set: Især stofferne trikloretylen, tetrakloretylen (”perklor”), benzylklorid, diklormetan (metylenklorid) og klorerede paraffiner1.

Miljø og sundhed: Stofferne er kræftfremkaldende, giftige og miljøskadelige, og trikloretylen er tillige mutagent (kan skade arveanlæggene). Alle stoffer er omfattet af Listen over Uønskede Stoffer fra Miljøstyrelsen.

Stofferne er letfordampelige (undtagen klorparaffiner) og giver dermed problemer via luften.

Tri- og perkloretylen er velkendt som problem i jord og grundvand i et stort antal sager.

Regulering: Benzylklorid og trikloretylen må ikke anvendes i kosmetik2 eller i kemiske forbrugerprodukter3. Diklormetan må ikke anvendes i kosmetik, og det er omfattet af Vandrammedirektivet4. Tetrakloretylen må ikke anvendes i kosmetik. Klorparaffiner er omfattet af Vandrammedirektivet, og de må ikke anvendes i skæreolie5.

Anvendelse, produkter: Perkloretylen anvendes i mange renserier. Diklormetan, perkloretylen og trikloretylen anvendes som opløsningsmiddel og affedtningsmiddel, efterhånden dog i beskedent omfang, og de indgår i visse malevarer og autoplejemidler. Diklormetan anvendes stadig i visse malingfjernere. Benzylklorid anendes som katalysator. Klorparaffiner anvendes i lime og malevarer samt i plast, og det anvendes som brandhæmmer.

Substitution: Der er mulighed for substitution i næsten alle anvendelser: I renserier kan der anvendes ikke klorerede opløsningsmidler. Malingfjernere findes uden diklormetan. Læs sikkerhedsdatabladet, om stofferne findes, og tag i så fald kontakt med leverandøren. Alternativt: skift leverandør. Sørg konsekvent for substitution af hensyn til egen sundhed og miljøet.

Bortskaffelse: Farligt affald.



Noter:
1 Benzylklorid CAS 100-44-7, diklormetan CAS 75-09-2, tetrakloretylen CAS 127-18-4,
trikloretylen CAS 79-01-6 og kortkædede klorparaffiner CAS 85535-84-8, men også andre
kort-, mellem- og langkædede klorparaffiner.

2 Kosmetikbekendtgørelsen, nr. af 11. september 2004.

3 CMR-stoffer

4 Vandrammedirektivet

5 Bekendtgørelse nr. 461 af 25. maj 2003 om køle-/smøremidler.

Sidst redigeret 14/05 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse

Grønne Erhverv
- et netværk i 
Københavns Kommune


Teknik og Miljøforvaltningen
Njalsgade 13
Postbox 259
2300 København S

Tlf: 33 66 59 10
E-mail: groenneerhverv@tmf.kk.dk 
NYHEDSBREV
Send os en mail og få
KLIMA+ nyhederne i din mailboks
groenneerhverv@tmf.kk.dk
Video fra Elbil Street Race
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212