Stofferne kemisk set: Forbindelser af ftalsyre, især DEHP (di(2-ethylhexyl)ftalat), DBP (dibutylftalat), BBP (butylbenzylftalat), DINP (di-isononylftalat), DIDP (di-isodecylftalat) og DNOP (di-n-octylftalat). Miljø og sundhed: De nævnte stoffer er reproduktionsskadende og hormonforstyrrende, og BBP og DBP er miljøskadelige. Ftalaterne er ikke kemisk bundet til PVC, og de kan frigøres ved kontakt med vand eller personlig kontakt, og de kan fordampe. Dermed kan ftalater spredes i miljøet og fødekæderne. Ftalater kan indåndes, hvis de findes i indeklimaet. Miljøstyrelsen anbefaler god udluftning og hyppig støvsugning. Regulering: Der gælder forbud i Danmark mod de nævnte ftalater i legetøj og småbørnsartikler1. Flere af stofferne er under risikovurdering i EU. I Danmark er følgende ftalater omfattet af Listen over Uønskede Stoffer: di(2-methoxyethyl)ftalat, BBP, DEHP, DBP. Anvendelse, produkter: Som blødgører til PVC-plast er ftalater meget udbredt. Andre anvendelser er fugemidler, kosmetik samt (sjældent) maling og lak Substitution: Ftalater kan undgås i langt de fleste produkter (blød PVC), kosmetik og malevarer). Spørg forhandleren, om der er ftalater i varen. Følg egne indkøbsordninger. Der findes alternative stoffer som plastblødgørere, fx produceret ud fra amerikansk olie og eddikesyre (Soft’n Safe fra Danisco)2. Bortskaffelse: Se blød PVC. Ftalater er ikke i sig selv problematiske ved affaldsforbrænding. Men ftalater bør ikke ende i naturen via affald, fx via deponering. Yderligere information: Ftalater i kendte danskeres blod og Ftalater i husstøv, begge Greenpeace EU-rapport om ATBC, et alternativ til ftalater. Noter 1 Bkg. nr. 786 af 11. juli 2006 om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler. 2 Se artikel i ”Ingeniøren” af 8. november 2006 (Soft-n-safe fra Danisco).
