Materialet kemisk set: PVC er en plasttype, som består af polyvinylchlorid. PVC er et stærkt materiale med fremragende mekaniske egenskaber. PVC er normalt tilsat stabilisatorer (evt. bly eller cadmium) som beskyttelse mod sollys. Der tilsættes ofte blødgørere, fordi ren PVC er sprødt. Med en høj andel af blødgørere (20-50 %) kan PVC anvendes til mange formål, fx blodposer og -slanger. Som blødgører anvendes typisk ftalater. Miljø og sundhed: Hovedproblemet med blød PVC skyldes ftalater som blødgørere, idet ftalater kan dampe af under brug, eller de kan vaskes ud. Ftalater er reproduktionsskadende og hormonforstyrrende, hvis de når videre til levende organismer, fx når børn sutter på legetøj.Ved forbrænding af PVC er problemet, at der pr. kg PVC dannes over 2 kg klorid- og tungmetalholdigt røgrensningsprodukt, som kræver speciel deponering. Dioxin udgør ikke et problem med moderne forbrændingsanlæg, og ftalater er lette at forbrænde.Al PVC udgør en særlig risiko ved brand, idet der dannes ætsende røg med saltsyre.Regulering: Der gælder forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler af PVC.Anvendelse: PVC-plast er meget udbredt i en lang række produkter og artikler, også som PVC blødgjort med ftalater. Eksempler er: Gummistøvler, regntøj, vinylgulve og legetøj. Dog er blød PVC i vid udstrækning erstattet af andre plastmaterialer, fx i kontorartikler. PVC kan kendes på, at en kobbertråd med PVC giver en grøn flamme i en gasbrænder. Blød PVC kan kendes på samme måde og findes både som farvet og klar plast. Desuden kan ftalater kendes på en karakteristisk duft fra plasten.Substitution:
Bortskaffelse: PVC skal generelt sorteres ud af affald, idet det ikke er ”forbrændingsegnet”. Både hård og blød plast sendes for tiden til deponering. Aflever derfor kasseret PVC på genbrugsstationen i stedet for at lægge det i affaldet.
