Banner med blad og Grønne Erhverv og Klimaplus logo

Salon Zenz Deler Klimaviden



Frisør elev deler ud af sin klimaviden

Salon Zenz vandt et ophold på klima-campen COme2gether i en KLIMA+-konkurrence. Det har givet frisøreleven Julie Nøhr nye forudsætninger for at bidrage til klimaarbejdet i Salon Zenz.

Salon Zenz, er en Klima+ virksomhed med fire saloner i Københavnsområdet. Zenz’ indehaver Anne-Sophie Villumsen arbejder meget aktivt med økologi, miljø og med at indføre CO2-besparelser i sine saloner.

Anne-Sophie Villumsen arbejder også aktivt med at inddrage sine medarbejdere i klimaarbejdet og valgte at sende en af sine elever, Julie Nøhr, af sted, da Salon Zenz vandt Klima+’s konkurrence om en uges ophold på klima-campen COme2gether, som i august blev afholdt på 11 forskellige højskoler i Danmark.

”Jeg måtte selv vælge højskole og jeg valgte Vestjyllands Højskole. Deres tema handlede om at spare CO2 i hverdagen, så dér ville jeg lære mest, som vi ville have gavn af i Zenz. Jeg så det som min rolle at lære noget, jeg kunne formidle til de andre i salonen”, Julie Nøhr.

Julie skal holde et oplæg, om det hun lærte på højskolen for hele medarbejderstaben, der tæller 35. På den måde får alle i Salon Zenz - helt i tråd med KLIMA+ konceptet - del i den viden, Julie har fået på COme2gether.


Klimapris til Salon Zenz
Salon Zenz har netop vundet Frederiksberg Kommunes klimapris på grund af sit konsekvente arbejde med energibesparelser:

Spots og lysekroner er udskiftet med LED-lys, håndklæderne bliver vasket på et svanemærket vaskeri og varer bliver leveret til et samlet lager og kun kørt ud til de forskellige saloner én gang om ugen.

 
Sidst redigeret 03/03 - 2011
 
Henvendelse
Grønne Erhverv
33 66 59 10

Send os en e-mail

Følg Grønne Erhverv på facebook
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212