Fortroligt papir skal til genanvendelse

Offentlige og private virksomheder skal sende deres papiraffald til genanvendelse. Det er ikke tilladt at sende fortroligt papir til forbrænding. Reglerne gælder for alle typer papiraffald.

Hvad er fortroligt papir?

Det er den enkelte virksomhed, der afgør, hvad der er fortroligt, og om papiraffaldet dermed skal sendes direkte til genanvendelse, eller om det først skal makuleres.

Fortrolige oplysninger kan for eksempel være:

  • regnskaber
  • dokumenter med CPR-numre
  • breve med personlige oplysninger

     

    Makulering øger sikkerheden

    I dag kan man sagtens håndtere fortroligt papiraffald sikkert uden at sende det til forbrænding. Du kan få en transportør eller en affaldsindsamler til at makulere papiret. 

    Transportøren kan enten makulere papiret hos jer, mens du ser på, eller han kan køre papiret til et modtageanlæg for papir, hvor det bliver makuleret under sikre forhold. Det er håndteringen af papiret frem til makuleringen og finheden af makuleringen, der er afgørende for sikkerhedsniveauet.


    Hvis en stor del af jeres papiraffald er fortroligt, er det måske nemmest at få makuleret det hele. Så behøver I ikke at sortere papiret i to bunker – en til almindeligt affald til genanvendelse og en til fortroligt papir til makulering og efterfølgende genanvendelse.

     

    Makulering er ikke dyrt

    Det koster lidt ekstra at sende papiret til makulering. Fin og grov makulering koster det samme.


    Hvis du selv vil makulere

    Du kan også selv makulere dit fortrolige papiraffald. En lille makulator til kontoret koster nogle få hundrede kroner. Når du har makuleret papiret, lægger du det i en almindelig papircontainer.


    Transportør og modtageanlæg til fortroligt papir

    I kan finde en registreret affaldstransportør eller indsamler til det fortrolige papiraffald på www.mst.dk ->Affaldsregisteret

  •  
    Sidst redigeret 17/01 - 2012
     
    Henvendelse Henvendelse
    Center for Miljø
    Tlf: 33 66 33 66
    For flere oplysninger

    Personlig henvendelse kan ske i Kundecentret
    Njalsgade 13, st.
    2300 København S


    Affaldssortering
    Her kan I printe en kort sorteringsvejledning ud til at hænge op, fx ved affaldscontainere og lign.  

    Sorteringsvejledninger
     
     
    Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212