Genanvendeligt affald
Papir
Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1415 af 12. december 2011 om affald.
Papmaterialer, bølgepap og karton fra produktion, emballering, transport og lignende.
Aviser, ugeblade, plastfolier, pizzabakker, mælkekartoner og andre plastbelagte papfraktioner og lignende.
Alle virksomheder skal sortere pap fra andet affald og aflevere det til genanvendelse.
Der er ingen anmeldelsespligt for pap.
Papiret skal opbevares således, at det ikke tilsmudses eller på anden måde kvalitetsforringes. Det skal opbevares tørt.
Det er hensigtsmæssigt, hvis det fremgår tydeligt, at beholderen er til pap.
Virksomheden skal indgå en aftale med en registreret affaldstransportør eller indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt affald om afhentning af pappet. Hvis virksomheden vælger at anvende en affaldstransportør skal virksomheden selv sikre, at pappet afleveres på et registreret genanvendelsesanlæg. Se mere på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk -> Affaldsregisteret. Papaffaldet kan også afleveres på en af kommunens genbrugsstationer; jvnf. sorteringsvejledning for genbrugsstationer.
Hvis virksomheden benytter en affaldsindsamler har indsamleren ansvaret for at indberette til det nationale affaldsdatasystem. Såfremt virksomheden benytter en registreret affaldstransportør skal virksomheden aflevere en erklæring til transportøren, som skal afleveres videre til modtageanlægget, der derefter indberetter affaldsmængderne til affaldsdatasystemet.
03 03 08 Affald fra sortering af papir og pap beregnet til genbrug; 15 01 01 Papir -og papemballage; 19 12 01 Affald fra mekanisk behandling af affald, Papir og pap; 20 01 01 Kommunalt indsamlet affald, Separat indsamlede fraktioner, Papir og pap.