Ud over at få flere til at stifte egen virksomhed har Københavns Erhvervscenter også fokus på at sikre bedre overlevelse blandt nyopstartede virksomheder. Derfor arbejder Københavns Erhvervscenter med kompetenceudvikling blandt nuværende og evt. kommende iværksættere og forbedring af overordnede erhvervsrammevilkår. Tilsammen skal det sikre gode muligheder for vækst i nye virksomheder.
RådgivningKøbenhavns Erhvervscenter tilbyder erhvervsrådgivning om virksomhedsledelse, salg, marketing, administration m.v. inden for mange forskellige brancher. Denne viden er tilgængelig for alle erhvervsdrivende i Københavns Kommune gennem Københavns Erhvervscenters gratis kurser og rådgivning.Opsøgende rådgivningKøbenhavns Erhvervscenters erhvervsrådgivere laver opsøgende iværksætterrådgivning i forskellige miljøer, hvor der vurderes at være potentielle iværksættere. Bl.a. har Københavns Erhvervscenter udstationeret en erhvervsrådgiver i kontorhotellet SoHo i Den Hvide Kødby. Derudover laver Københavns Erhvervscenter opsøgende iværksætterrådgivning i ungdomsmiljøet i projekthuset Bavnehøj og sikrer derved vidensløft om iværksætteri i vækstlaget.Iværksætteri i folkeskolenI samarbejde med folkeskoler i København har Københavns Erhvervscenter sat iværksætteri på skoleskemaet. Gennem undervisning og workshops lærer eleverne om mulighederne og kravene til at drive selvstændig virksomhed.
Rådgivning til etniske minoriteter Især de etniske minoriteter udgør en væsentlig del af byens uopdagede og potentielle erhvervsliv. Københavns Erhvervscenters tilbud om iværksætterkurser til folk med anden etnisk baggrund end dansk sikrer udnyttelse af iværksætterpotentiale blandt denne gruppe.Bedre rammevilkårUd over at skabe flere iværksættere og give disse iværksættere et kompetenceløft i forhold til at drive virksomhed, arbejder Københavns Erhvervscenter også med at forbedre de enkelte erhvervs rammevilkår, således at overlevelsesraten blandt iværksættere forøges. For kreative erhverv sker dette eksempelvis via tænketanken Kreativt Forum. For andre brancher sker der via konkrete projekter eller via indflydelsesrige erhvervsfora.