Økonomisk tilskud til tandpleje

Sygesikringen giver tilskud til tandlægehjælp fra det fyldte 18. år.

Gruppe 1
Er du gruppe 1 sikret består tandlægens honorar af et beløb, sygesikringen betaler, og et beløb, du selv betaler. Tandlægens samlede honorar er for de fleste former for behandling fastlagt i en overenskomst mellem sygesikringen og Dansk Tandlægeforening.

Som gruppe 1 sikret kan du kun få tilskud til tandlægehjælp hos tandlæger, der har tilsluttet sig overenskomsten med sygesikringen.

Gruppe 2
Som gruppe 2 sikret har du ret til samme sygesikringstilskud som gruppe 1 sikrede, men tandlægen fastsætter selv det samlede honorar. Har tandlægen ikke overenskomst med Sygesikringen, kan du som grupppe 2 sikret få udbetalt sygesikringens tilskud ved at henvende dig til Københavns Borgerservice


 

Der kan også opnås tilskud via Lov om Aktiv Socialpolitik (kontanthjælp) og Pensionslovgivningen (helbredstillæg og/eller personligt tillæg). Endelig kan der via Sundhedsloven opnås tilskud til ulykkesbetinget tandtab, ligesom der findes en særlig tilskudsordning for patienter som pga. cancerbehandling eller Sjøgrens Syndrom pådrager sig væsentlige tandproblemer.


Flere oplysninger om reglerne for tilskud kan du få hos Voksentandplejen i Københavns Kommune

Henvendelse Henvendelse
Voksentandplejen
Tietgensgade 31 B, 2. sal
1704 København V
TLF: 33 17 57 80
HJEMMESIDE:
www.voksentandplejen.dk
Åbningstider:
Mandag - torsdag
8.15 - 16.00
Fredag 8.15 - 15.00
Telefon:
Alle dage 8.15 -14.00
Tilskud til tandbehandling i udlandet Information

Skal du have udført tandbehandling i udlandet gælder der særlige regler for økonomisk tilskud.  
Læs mere om reglerne på Voksentandplejens hjemmeside