Specialtandpleje

Specialtandpleje henvender sig til borgere med udviklingshæmning, autisme eller en kronisk psykiatrisk lidelse som gør det vanskeligt eller umuligt at benytte tandpleje hos praktiserende tandlæge.

Personalet (oftest afdelingslederen) ved det bo- eller behandlingstilbud borgeren er tilknyttet kan visiterere til specialtandplejen. Det kan være personalet ved et socialpædagogisk bo- eller dagtilbud, distriktspsykiatrisk center eller psykiatrisk sygehusafdeling mv.

Der er knyttet en egenbetaling til tilbuddet på maksimalt 1.655 kr. årligt (2010). Tilbuddet omfatter al tandlægelig behandling og forebyggelse, som der ud fra en tandlægelig bedømmelse er behov for og som er realistisk at gennemføre. Der tilbydes også behandling i generel anæstesi (helbedøvelse).

Henvendelse kan ske til Voksentandplejen som tilbyder behandling på klinikker på Amager (Persillevej), Vesterbro (Tietgensgade), Bispebjerg Hospital og Sct. Hans Hospital i Roskilde.

Hvis du vil klage over tandlægerne i specialtandplejen finder du vejledning her
Du kan læse mere om specialtandpleje i pjecen "Specialtandpleje". Download pjecen her

Henvendelse Henvendelse
Voksentandplejen
Tietgensgade 31 B, 2. sal
1704 København V
TLF: 33 17 57 80
HJEMMESIDE:
www.voksentandplejen.dk
Åbningstider:
Mandag - torsdag
8.15 - 16.00
Fredag 8.15 - 15.00
Telefon:
Alle dage 8.15 -14.00
Handicapadgang Handicapadgange
Adgang med kørestol dog ikke på Bispebjerg Hospital