Seks københavnske skoler er udnævnt til såkaldte madskoler. Det drejer sig om de tre heldagsskoler: Hillerødgade Skole, Tingbjerg Skole og Klostervængets Skole samt Amager Fælled Skole, Gasværksvejens Skole og Engskolen. Madskolerne skal selv fremstille maden i eget produktionskøkken og har mad, maddannelse og sundhed som særligt fokus. Projekter med landbrug, naturskoler, forløb med kokke og fiskehandlere og dyrkning af skolehaver kan være eksempler på aktiviteter.Skolerne skal også fungere som eksperimentarier, hvor man afprøver nye idéer og skaber erfaringer med mad og børn, som kan udbredes til kommunens øvrige skoler og institutioner.
Det er Københavns Madhus, der udvikler arbejdet med maden på de seks skoler. Det er Børne- og Ungdomsforvaltningens anlægsafdeling, der står for arbejdet med installation af nye produktionskøkkener og spiseområder på skolerne.Engskolen på Vesterbro kunne som den sidste madskole holde indvielse af sit nye køkken og spiseomåde i marts 2011.