Hvorfor skal skolen ligge ved siden af gymnasiet?Der er en række pædagogiske fordele ved naboskabet til Ørestad Gymnasium, der har medie, kommunikation og kultur som særlig profil. Det kan fx være pædagogisk samarbejde om projekter og undervisning, besøg af gæstelærere fra gymnasiet, muligheder for at låne nogle af gymnasiets moderne mediefaciliteter, og fællesarrangementer af forskellig karakter.
Hvor skal børnene lege? Der bliver mange forskelligartede typer af uderum for skolebørnene, både på tagflader og terrasser, i det fælles gårdrum, langs kanalerne omkring skolen - i krattet ind mod villakvarteret og i bydelens parker. Udearealerne vil blive udformet med en variation af udfordringer og aktivitetsmuligheder for børnene. Se en tegning over skolens udarealer her.
Hvilken pædagogisk linje får skolen? Det bliver skolens kommende ledelse og personale, der skal udforme skolens pædagogiske grundlag inden for rammen af skolens profil og de fysiske rammer. Læs mere om skolens profil her.
Kommer der moderne faglokaler og undervisningsudstyr? Skolen får en virtuel og æstetisk profil og derfor kommer der særlige faciliteter til arbejdet med virtuelle og æstetiske læreprocesser i forbindelse med alle undervisningsområder på skolen. Samtidig får skolen fuldt udstyrede områder til undervisning i fx naturfaglige, praktiske og kropsligt/musiske fag, og basisområderne vil være udstyret med fx gruppeområder, pauseområder samt garderobeområder med lockers (elevskabe) og toiletter.Hvornår bliver skolen taget i brug?Ørestad Skole åbnede formelt i august 2008. Dvs., at der er etableret et grunddistrikt for skolen, og at børn fra grunddistriktet allerede nu indskrives til skolen. Men indtil skolen tages i brug i 2011, går de nye elever på Skolen på Islands Brygge. Læs mere om indskrivning til skolen her.Hvordan indskriver jeg mit barn? Børn fra grunddistriktet indskrives automatisk til ørestad Skole. Læs mere om indskrivning til skolen her.Hvornår og hvordan kan jeg søge om job på skolen?Der ansættes løbende personale til skolen. Vi forventer, at skolelederen ansættes ca. en måned før skolen tages i brug. Hvordan bliver samarbejdet med det private erhvervsliv?Skolen får en virtuel, æstetisk profil. Vi arbejder løbende på at skabe relationer med det private erhvervsliv på dette område.