Støtte til frivilligt socialt arbejde

Økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i 2012 iht. § 18 i lov om social service

Der kan ydes støtte til det frivillige sociale arbejde i Københavns Kommune, som udføres med henblik på at forebygge og afhjælpe sociale og sundhedsmæssige problemer.

 

Hvem kan søge?

Støtten kan gives til organisationer, foreninger, grupperinger samt andre, der understøtter den frivillige indsats.

 

Hvad kan der ydes støtte til?

Der kan ydes støtte til udgifter, som skaber rammerne for indsatsen,

f. eks. lokaler, telefon, administration, indslusning, opkvalificering og supervision af frivillige etc.

 

Der kan ydes støtte til følgende aktiviteter:

  • Rådgivninger
  • Besøgevennetjenester
  • Støtte og kontaktpersoner på frivillig basis
  • Ledsageordninger på frivillig basis
  • Frivillighedsformidlinger
  • Kontaktsteder/væresteder
  • Foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper
  • Forskellige former for aflastningstjenester for pårørende m.v.
  • Telefonrådgivninger
  • Sociale cafeer
  • Sygdoms- og handicaporganisationer

 

Hvilke betingelser stilles der?

Der stilles følgende betingelser for at opnå økonomisk støtte:

  • Det sociale arbejde skal foregå i København for københavnere
  • Der skal være frivillige tilknyttet projektet
  • Der skal være tale om en social indsats, der kan supplere eller udvikle Københavns Kommunes egen virksomhed inden for det social- og sundhedspolitiske område, herunder sundhedsfremmende initiativer.

 

3-årige bevillinger

Københavns Kommune har gennemført et 3-årigt forsøg med 3-årige bevillinger. Forsøget bliver i øjeblikket evalueret og der skal træffes beslutning om en evt. fortsættelse af de 3-årige bevillinger. Københavns Kommune modtager derfor fortsat ansøgninger til 3-årige bevillinger. Hvis der træffes beslutning om at fortsætte ordningen, vil det være muligt at modtage 3-årig bevilling.


 

På grundlag af de indkomne ansøgninger træffer Socialudvalget én gang om året beslutning om fordeling af støtten til frivilligt socialt arbejde.

Fristen for ansøgninger til bevillinger i 2012 er overskredet.

 
 
Mål- og Rammekontoret for Voksne
Bernstorffsgade 17, 4. sal
1592 København V
mail: paragraf18@sof.kk.dk
tlf.: 2053 6156
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212