Københavnerne oplever forureningen i luften meget forskelligt. Har du en luftvejslidelse, vil du umiddelbart kunne mærke, når luftforureningen er høj, mens andre ikke vil bemærke det.
Luftudsigten er et tilbud til dig, som bor eller færdes i København. Med Luftudsigten kan du hele tiden kan være opdateret med den nuværende og kommende luftkvalitet i byen og eventuelt tage dine forholdsregler.
Det er svært at lave generelle retningslinjer for, hvilke forholdsregler du kan tage ved forskellige forureningsniveauer. Det enkelte menneske reagerer nemlig meget individuelt på luftforureningen. Så længe meldingerne er ”under middel”, ”middel” og ”over middel” vil de færreste mennesker få akutte gener.
Børn, ældre, astmatikere og andre med luftvejslidelser er særligt følsomme over for luftforurening. Har du derfor gener i form af irritation af luftvejene, når du færdes i smalle trafikerede gader omgivet af høje bygninger, eller har du børn bag på cyklen, kan det være en fordel at finde en mindre befærdet rute.
Hvordan du skåner dit helbred mod luftforureningen