Luftudsigten er, ligesom vejrudsigten, et forsøg på at kigge nogle dage frem i tiden. I stedet for vejrsymboler viser luftudsigten fem meldinger for forureningen: Under middel, middel, over middel, høj og varsling. Luftudsigten gælder de vigtigste skadelige stoffer i luften, men ikke partikler. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) laver luftudsigten ved hjælp af en tredøgns vejrudsigt, som kobles sammen med en række forskellige modeller for luftforureningen.