Ifølge Miljøstyrelsen har luftforurening har betydning for vores sundhed på flere måder. Forureningen kan give åndedrætsbesvær, påvirke blodet og ændre kroppens celler. Nogle af langtidseffekterne af luftforurening kan være hjerte- og lungesygdomme, kræft og dårligere lunger hos børn. På kort sigt er det især folk, der i forvejen har problemer med for eksempel astma, der kan opleve, at symptomerne bliver værre, eller at de oftere bliver syge.
Luftforureningen i gaderne kommer primært fra trafikken i selve gaden. Derudover kommer den fra byens virksomheder og de øvrige gader i byen. Der kommer også luftforurening fra resten af Danmark og udlandet. Så selvom alle kilder i København blev stoppet, ville luften stadig indeholde problematiske stoffer.
Københavns Miljøregnskab gør hvert år status for luftforureningen i København.
Miljøstyrelsens hjemmeside har mere information om luftforurening og effekter på mennesker og miljø.
På DCE - Nationalt Center for Miljø og Energis hjemmeside findes meget mere om måling af luftforureningen i bl.a. København.