Den luftforurening, som måles i København, kommer langt overvejende fra trafikken – op til ca. 90 % i meget trafikerede gader. Udeluften har også stor indflydelse på, hvordan luftkvaliteten er indendørs. Ser man bort fra rygning, er partiklerne i udeluften den største kilde til partikelforurening inden døre.
   

Luftforureningen er højest i myldretidstrafikken om morgenen og aftenen og lavest i nattetimerne og weekenderne. Der er altså stor sammenhæng mellem trafikmængde og luftforureningen.
  

Luftforureningen kan være 2-5 gange lavere i baggårde og parker end ud til Københavns mest trafikerede veje. Luftforurening på andre steder end de trafikerede gader afhænger af bidrag fra samtlige kilder i byen og af den forurening, som kommer til byen udefra.
  

Er du bilist i en ældre bil, indånder du typisk en luft, der er mere forurenet, end den, cyklister og fodgængere indånder. Det skyldes, at du som bilist er tættere på bilernes udstødningsgasser, fordi de forankørende bilers udstødningsgasser lettere trænger ind igennem din egen bils ventilation. I nye biler har ventilations anlægget filter på, der kan fjerne noget at luftforureningen.
 
Læs om undersøgelsen på Utrecht Universitets hjemmeside 
   

Generelt set er der sket en positiv udvikling i luftkvaliteten. Det skyldes den almindelige teknologiske udvikling, at man i dag er blevet bedre til at regulere luftforureningen fra virksomheder og energiproduktion, og at man anvender renere brændstoffer. Desuden stilles der løbende nye krav til, hvor meget udstødningen fra nye biler må forurene.

   
Læs den aktuelle status for luftkvaliteten i Københavns Miljøregnskab. 
   

Ifølge Miljøstyrelsen viser flere undersøgelser, at luftforurening har betydning for vores sundhed på mange måder. Forureningen kan give åndedrætsbesvær, påvirke blodet og ændre kroppens celler. 
   
Nogle af langtidseffekterne af luftforurening kan være død af hjerte- og lungesygdomme, lungekræft, fosterpåvirkning og nedsat udvikling af lungefunktionen hos børn. På kort sigt er det især folk, der i forvejen har problemer med for eksempel astma, der kan opleve, at symptomerne bliver værre, eller at de oftere bliver syge.
      

Røg fra brændeovne indeholder bl.a. tjærestoffer (også kaldet PAH, polycycliske aromatiske hydrocarboner) og dioxin samt fine partikler, der giver anledning til alvorlige sundhedseffekter. Man bør altid undgå direkte indånding af røg. Det er oftest kombinationen af mange brændeovne i et afgrænset område og en uhensigtsmæssig fyring, som giver anledning til problemer.
  
I København som helhed er det dog trafikken der er den største kilde til luftforurening. Læs mere om luftforurening fra brændeovne på DCE - Nationalt Center for Miljø og Energis hjemmeside.
   

Teknik- og Miljøforvaltningen modtager jævnligt klager fra borgere, der føler sig generet af røg fra brændeovne. Vi kan gøre noget, hvis fyringen er ulovlig, eller hvis fyringen fører til væsentlig forurening i omgivelserne.
 
Her finder du en klageformular.