Dyrk æbler uden gift.

Giftfrie tips fra haveejerne

Haveejerne deler ud af egne gode erfaringer med dyrkning uden brug af gift


 

Helle, København N om lus: Plante angrebet af lus

Skiver af hvidløg oven på jorden i potterne på min altan, har holdt lusene væk fra pelargonierne i år.
Jeg har brugt ca. 1 fed pr plante skåret i tynde skiver i foråret. Det lugtede lidt i starten, men jeg har ikke lagt nye på, og er fortsat lusefri.


 

Grete, København S om det gavnlige i ukrudt:Se det smukke i ukrudtet

Sæt pris på dit ukrudt

• se det smukke i ukrudt (den vilde plante)
• spis det bl.a. i salater, pestoer, bagværk
• foder til fuglene (fx fuglegræs)
• sæt det i buketter
• god motion at fjerne ukrudt

Tanja, København NV om myrer:

Jeg har skræmt myrer væk fra mit drivhus med kanel. Det blev bare drysset overalt, hvor myrerne viste sig, og de har været væk siden - og det dufter dejligt!

Angreb af myrer

 

Mysser København Ø om vinterklargøring:

Dit bedste tip for en giftfri have er at :

1) i stedet for at sprøjte når haven skal forberedes før vinteren, få fingrene i jorden og lug grundigt. Derefter dæk jorden med et godt lag organisk materiale fx. kompost.Bunddække kan holde ukrudt væk

2) om foråret bearbejd jorden med et roejern eller en greb, før ukrudt sætter frø. Jorden er nu parat til nyplantning og er let at holde ved lige.


Dorte, København S om bunddække:

Plant bunddække og undgå bar jord i haven.


 

Susanne, København NV om høns:Høns vil gerne spise ukrudt.

Mit bedste tip til, hvordan vi holder ukrudtet nede i haven uden brug af nogen form for gift.
Vi har fire høns gående i en hønsegård med tilhørende hønsehus. Vi bor i Københavns nordvestkvarter, i hus med en almindelig villahave. Hønsene spiser alt ukrudt som vi plukker, luger og hakker op; mælkebøtter, skvalderkål, haremad og gåseurt, desuden alt det grønne med frø på, som vi ikke vil have i kompostbunken. Bonussen ved dette er, at vi får friske, nylagte æg hver dag!


 

Liselotte om dyrkning på altan:

Råd nr. 1 Plant i krukker Næsten alt egner sig til at blive plantet i krukker. Det har den fordel at hvis der sker noget med en plante, så kan man fjerne den fra de andre der risikerer at blive smittet.
I år blev min stikkelsbær angrebet (af stikkelsbærhveps eller måler) Jeg satte en pose rundt om stammen, helt nede og begyndte at pille de små grønne larver af. Dem der faldt ned måtte lide døden sammen med dem jeg fandt på bladene. Det tog ½ time, 2 dage i træk + 10 min en uge efter - så var de væk. Næste år vil jeg gøre brug af et andet af mine råd nemlig:

Råd nr.2 Plant blomster (helst med stærk lugt) Jeg har reddet et par Klematis ved at plante fløjlsblomster (tagetes minder mig om min barndoms sure nabokone :0)) som bunddække. Jeg har fundet de skønneste farver (småblomsterende gule og enkeltbladet orange) Hvis man holder sig til en farve pr krukke, er de det smukkeste bunddække og der er ikke mange andre dyr end sommerfuglene og bierne, der kan lide dem. De egner sig også til at plante imellem sarte krydderurter.

Råd nr. 3 Brug stærke krydderurter som bunddække til bærbuske eller rosenbuske. F.eks persille, karse (blomsterkarse virker også lader det til), purløg og hvidløg.Tomater kan dyrkes i krukker

Sidste råd nemlig råd nr. 4 Fremavl dine planter selv. Det er min erfaring at mange af sneglene og andre (for planter) skadedyr, ofte kommer med jorden fra butikker og planteskoler. Langt de fleste planter sår vi selv i potter i vindueskarmen. Så fra februar til langt hen i maj er vores vindueskarme fyldt med små spirer og planter. Som så kommer ud på altanen når tiden er inde. Husk at bruge ”så og priklejord” i starten og plant ud med en god jord - velnæret planter får sjældent "lus i skindpelsen" :0)
Børn elsker at så og følge de små spirer, så det er sjovt når man så kan plukke tomaterne eller skovjordbærrene senere på året.


Peter, København N om gør det selv gødning:

Hvis man vil af med sit ukrudt uden at belaste miljøet er der kun et godt råd - hårdt manuelt arbejde!

Til gengæld kan man spare miljøet for kemisk fremstillet gødning, ved at lave sin egen naturgødning (og den er også meget bedre)
Tip: find en stor spand og fyld den med vand, herefter plukker du nogle brændenælder og lægger dem ned i vandet. Efter en 1-2 uger har du så den perfekte gødning at vande med. Nemt, billigt og godt for miljøet...


Hej Peter

Tak for dit råd.
Det er korrekt at der kommer nogen næringsstoffer i vandet fra de nedbrudte brændenælder.
Det er dog en meget tynd opløsning der bedst egner sig til udendørs potter. Man skal dog være opmærksom på, at væsken lugter fælt.

Hvis man vil gøde naturvenligt er det muligt at købe økologisk gødning lavet af dyregødning. Man skal dog også her være opmærksom på at når den organiske gødning bliver våd kan den lugte.
Har man adgang til dyregødning er der godt og en meget stærk gødning, men igen lugtende.
hilsen
Ole Suadicani
fagansvarlig, landskabsarkitekt


 

 
Sidst redigeret 08/11 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse
Center for Miljø
Tlf: 33 66 33 66
For flere oplysninger

Personlig henvendelse kan ske i Kundecentret
Njalsgade 13, st.
2300 København S


 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212