Et fremtidssikret behandlingssystem

Mål: At beslutninger om ændret affaldsbehandling baseres på en 100% kortlægning af den nuværende miljøbelastning fra behandlingssystemet

Københavnerne producerer stigende mængder af affald. Den øgede mængde affald lægger et stort pres på behandlingssystemet, da affaldet skal behandles korrekt for ikke at belaste miljøet unødigt. 

I planperioden vil Københavns Kommune først og fremmest sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at forbrænde og deponere affald fra kommunen. Til at løse den opgave vil kommunen skærpe kravene til det affald, der bliver afleveret på kommunens forbrændingsanlæg. Kommunen vil også være med til at udvikle nye behandlingsmetoder.

Du kan nedenfor se, hvilke initiativer der er inden for dette indsatsområde – og hvilke fokusområder initiativerne er blevet samlet i. Læs mere om et fremtidssikret behandlingssystem i den samlede plan (pdf).

Kort beskrivelse af initiativer

44. Øget kontrol på modtageanlæg 
Pap og plast har en højere brændværdi end det affald, der gennemsnitligt tilføres forbrændingsanlæggene. Ved at fjerne disse affaldsfraktioner fra forbrændingsanlæggene reduceres brændværdien af det resterende affald, hvilket giver en højere kapacitet på anlægget. Som et led i at sikre tilstrækkelig kapacitet og reducere den samlede CO2-emission vil Københavns Kommune gennemføre øget stikprøvekontrol på forbrændingsanlæggene og neddelingsanlæggene.

45. Undersøgelse af udvidelse af Vestforbrænding 
Pga. de stigende affaldsmængder bliver kommunen i den kommende planperiode nødt til at tage stilling til behovet for øget forbrændingskapacitet. Kommunen skal i samarbejde med Vestforbrændings øvrige ejere tage stilling til planer vedr. udbygning af forbrændingskapacitet på Vestegnen.

46. Undersøgelse af erstatningskapacitet ved I/S Amagerforbrænding
Forbrændingsanlægget på Amager er ved at være nedslidt, og kommunen skal i samarbejde med Amagerforbrændings øvrige ejerkommuner undersøge mulighederne for etablering af erstatningskapacitet på arealet eller et nærliggende areal. I den forbindelse skal det vurderes, om der er behov for yderligere kapacitet. I analysen af det fremtidige forbrændingsbehov inddrages nye regler om medforbrænding på kraftværkerne og øget liberalisering af det forbrændingsegnede erhvervsaffald.

47.  Konsekvensanalyse af fusion mellem forbrændingsanlæg
I forbindelse med beslutningerne om den fremtidige forbrændingskapacitet vil Københavns Kommune undersøge, hvordan forbrændingskapaciteten kan organiseres i hovedstadsområdet. I den forbindelse undersøges muligheder for en fusion mellem I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding.

48.  I/S SMOKA og fremtidssikring af behandlingen af farligt affald
Storkøbenhavns Modtagestation for Olie- og Kemikalieaffald (SMOKA) sikrer p.t. modtagefaciliteter for kommunens eget farlige affald, for borgernes affald (via indsamlingsordninger) og for virksomheder. Kommunen vil arbejde for, at der også i fremtiden er et anlæg til håndtering af farligt affald fra borgere og virksomheder og fra miljøuheld, hvor der er akut behov for at komme af med affaldet, samt være med til at udvikle og fremme nye metoder til behandling af farligt affald. Kommunen vil derfor støtte en undersøgelse af, om en reorganisering af SMOKA er et middel til sikre SMOKA som en del af det fremtidssikrede behandlingssystem, eller om andre løsninger er mere optimale.

49. Kontrol og nye behandlingsmetoder for affald til deponering 
For at fremtidssikre kommunens kommende losseplads og sikre at kapaciteten ikke opfyldes for hurtigt, skal der indrettes et kontrolareal på lossepladsen, hvor alle læs skal kontrolleres inden aflæsningen. Læs, der ikke er korrekt sorteret, afvises og affaldstyper, der på sigt kan genanvendes, deponeres særskilt.
Kommunen vil aktivt søge at understøtte udviklingen af nye behandlingsteknologier – bl.a. ved at stille faciliteter til rådighed for private entreprenører og uddannelsesinstitutioner.

50. Sikring af behandlings- og deponeringskapacitet for forurenet jord i Nord-havn 
Deponeringskapaciteten i Københavns Kommune for forurenet jord er under voldsomt pres. Prognosen var ved udgangen af 2007, at depotkapacitet for klasse 2/3 jord er opbrugt i løbet af tre år, og samtidigt er det vigtigt at fastholde, at så meget sundheds- og miljøskadelig jord som muligt skal fjernes og efterfølgende behandles og placeres uden yderligere risiko for borgere og miljø. Kommunen vil sikre, at der er behandlings- og deponeringskapaciteten for forurenet jord i Nordhavn frem til 2020.

51.  Udnyttelse af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter
Den genanvendelige overskudsjord er en ressource i byen. Dog er der stigende problemer med at få anvendt/placeret genanvendelsesegnet jord og andre restprodukter. Kommunen vil udarbejde en langsigtet strategi til sikring af miljørigtig udnyttelse af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter.

52.  Udvikling af rensningsteknikker for forurenet jord
Det er vigtigt for kommunen at være med til at bidrage til udviklingen af rensningsteknologier både for jord forurenet med tungmetaller og organiske forbindelser. Inden 2010 skal der derfor udarbejdes et projekt til fremme af udviklingen af rensningsteknikker, fx geooxidation og geokinese. Udviklingsprojektet kan foregå i samarbejde med offentlige såvel som private virksomheder.

53.  Midlertidige sorteringsarealer på byggepladser
Ved større sammenhængende byggeprojekter kan der spares ressourcer og transport ved, at der etableres midlertidige pladser til genbrug og nedknusning af brokker. Bygninger til nedrivning skal så vidt muligt nedknuses på stedet, og det nedknuste materiale anvendes til stabilisering af vejarealer mv. Nedknusningen vil typisk give anledning til støj, men støjen vil genere få beboere i nye byudviklingsområder.
Kommunen vil i planperioden fremme sortering på stedet, bl.a. ved at forbedre vejledningsmaterialet. Desuden vil bygherrer blive opfordret til at tænke genbrug og genanvendelse af nedrivningsmaterialer ind i byggeprocessen. 

54.  Tilsyn og håndhævelse omkring eksport af affald
Mængden af eksporteret affald over landegrænsen er stigende. Kommunen vil derfor sætte fokus på området og samarbejde med Miljøstyrelsen, grænse-kommuner og kommuner med industrihavne om fastlæggelse og håndhævelse af enslydende krav om dokumentation ved eksport. Det skal bl.a. afklares, hvornår der skal føres tilsyn hos den danske eksportør eller hos den udenlandske behandler. Det tilstræbes at forbedre virksomhedernes kendskab til reglerne vedrørende import og eksport af affald, bl.a. via tilsyn.

55.  Behandling af affald i udlandet
Det er ikke alt affald produceret i Danmark, der behandles i landet. Det skyldes mange faktorer. For nogle affaldstyper findes mere specialiserede behandlingsformer i udlandet og noget affald kan behandles billigere i udlandet. Det er derfor vigtigt at kommunen løbende følger med i udviklingen af behandlingsmetoder i udlandet, således at den bedste behandlingsmetode findes. Kommunen vil således være opmærksom på muligheder i udlandet for bæredygtig og etisk forsvarlig genanvendelse af affald, der i Danmark bliver enten deponeret eller brændt. Samtidig vil kommunen overveje relevante muligheder for behandling af fraktioner af husholdningsaffaldet på anlæg i udlandet. 

56. Brug af EASEwaste som beslutningsværktøj  
EASEwaste er udviklet som et værktøj til at vurdere den samlede affaldshåndtering med henblik på at sammenligne mere eller mindre miljøbelastende alternativer, fx opgjort i personækvivalenter for CO2. Kommunen vil benytte EASEwaste, og herigennem vil det være muligt at vurdere behandlingssystemet ud fra en helhedsbetragtning. Brugen af EASEwaste kan ske i samarbejde med de større affaldsbehandlingsanlæg, kommuner, Miljøstyrelsen og Temacenter for affald.

57. Undersøgelse af CO2-reduktionspotentialet i håndtering af shredderaffald 
I dag deponeres der ca. 40.000 ton shredderaffald på AV Miljø om året. Shredderaffald består bl.a. af organiske forbindelser, og der er derved et stort reduktionspotentiale. Det skal undersøges, hvor stort CO2-reduktionspotentialet er ved en alternativ behandling i forhold til den nuværende deponering.