Ungejobpakke

FÆLLES ANSVAR

– KRAV TIL PRIVATE LEVERANDØRER OM PRAKTIKPLADSER


"Desværre – vi kan ikke ansætte dig som praktikant." Sådan lyder svaret til over 800 unge på erhvervsskolerne i København i disse år. På landsplan mangler der knap 8.000 praktikpladser. Konsekvensen er, at Martin og Muhammed må droppe drømmen om at blive murer eller tømrer. Og at samfundet risikerer at mangle kvalificeret arbejdskraft om få år.

Som en af landets største indkøbere og med et historisk højt anlægsbudget på 9,5 milliarder kroner vil Københavns Kommune nu stille krav om, at private leverandører bruger praktikanter. Vi kalder modellen Fælles Ansvar – kommuner og private leverandører har et fælles ansvar for at sikre fremtidens faglige arbejdskraft.

Krav

Modellen Fælles Ansvar betyder, at kommunens private leverandører skal beskæftige praktikanter, hvis:
 

  • En udbudt opgave varer mere end 6 måneder – og:
  • Lønudgiften er mindst 4 millioner kroner, eller den samlede ordre mellem Københavns Kommune og entreprenøren er på 10 millioner kroner eller mere.


Lever leverandøren ikke op til aftalen, kan kommunen i sidste ende kræve en bod eller hæve kontrakten.


For hver gang beløbsgrænserne på 4 millioner kroner eller 10 millioner kroner bliver passeret, skal virksomheden beskæftige mindst én praktikant. Københavns Kommune vil vejlede virksomhederne om, hvordan de hurtigt kan blive godkendt til at optage praktikanter, hvis det er nødvendigt.

De konkrete krav til virksomhederne fastlægges i de enkelte udbud. Effekten af Fælles Ansvar forventes at være 300-400 praktikstillinger. Du kan følge effekten på Københavns Kommunes hjemmeside – www.kk.dk/anlaeg.


 

Virkning fra efteråret 2010

  • Københavns Kommunes anlægsbudget for 2010-2013 er på 9,5 milliarder kroner. Allerede fra efteråret 2010 vil kravene blive stillet ved udbud af opgaver, fx i tilknytning til Nordhavnsvej, ombygningen af Vester Voldgade og byggeriet af skolen i Sydhavnen.
  • Kravene i Fælles Ansvar bliver evalueret ved udgangen af 2011.
  • Københavns Kommune har i dag over 1.500 elever/praktikanter og etablerer som led i ungejobpakken 226 ekstra praktikpladser i 2010.

 

Du kan læse mere i faktaarket om Fælles Ansvar, som du kan downloade under 'Hent materiale' i spalten til højre. Her kan du også finde Københavns Kommunes cirkulærer om krav til leverandører, forskellige vejledninger samt udkast til kontraktklausul.

 
Sidst redigeret 12/01 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Henvendelser til overborgmester Frank Jensen kan rettes til
pressechef Amalie Kestler
på telefon eller via e-mail.
Tlf: 26 85 34 21
E-mail: BD0Z@okf.kk.dk

Henvendelser til beskæftigelses- og integrationsborgmester 
Anna Mee Allerslev
 kan rettes til presserådgiver Lars Bøgeskov på telefon eller via e-mail.
Tlf: 33 66 28 48
E-mail: my49@bif.kk.dk


Faktuelle spørgsmål kan rettes til Jørgen Tejlgaard Pedersen, Økonomiforvaltningen.

Tlf: 33 66 22 30
E-mail: jtp@okf.kk.dk
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212