Ungejobpakke

Ungejobpakken

Den økonomiske krise har betydet, at ledigheden blandt unge i København er steget markant. Københavns Kommune indfører derfor en jobpakke for unge, som skal sikre, at vi ikke taber en generation på gulvet.


Ungejobpakken består af:


  • 500 ekstra praktikpladser i 2010-2013 – 226 allerede i 2010
    En del af praktikstillingerne bliver som pædagogiske assistentelever i kommunens Børne- og Ungdomsforvaltning. Desuden opretter vi praktikstillinger som bl.a. kontorelev, SOSU-hjælperelev, SOSU-assistentelev, køkkenassistentelev, ejendomsserviceteknikerlærling og gartnerlærling.

 

  • 1.400 ekstra løntilskudspladser i 2010
    Københavns Kommune opretter 1.400 ekstra løntilskudspladser i forhold til 2009. Mindst 200 af løntilskudspladserne forventes at blive besat af ledige med anden etnisk baggrund end dansk. I alt har Københavns Kommune afsat knap 57 mio. kr. i 2010 til finansieringen af løntilskud.

 

  • Krav om praktikpladser hos leverandører
    Københavns Kommune har udarbejdet en model, der sikrer, at vi kan stille krav til kommunens leverandører om, at de skal beskæftige praktikanter. Herudover vil kommunen fortsat have fokus på at stille krav til kommunens leverandører om at ansætte personer i støttet beskæftigelse, fx løntilskudspladser og jobtræning mv.

 

  • Anlægsinvesteringer på 5,6 mia. kr. i 2010-2011 skaber 5.000 job
    Københavns Kommune har et historisk højt anlægsniveau på i alt 9,5 mia. kr. i 2010-2013. Alene anlægsinvesteringerne på 5,6 mia. kr. i 2010 og 2011 vil skabe 5.000 job.



 

Læs mere


I menuen til venstre kan du læse mere om de enkelte elementer i ungejobpakken og baggrunden for Københavns Kommunes indsats mod ungdomsarbejdsløshed.

I kolonnen til højre kan du downloade faktaarket om ungejobpakken.

Ungejobpakken blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i marts 2010. Hvor intet andet er anført, er tal og statistikker i faktaark mv. baseret på de tilgængelige data i februar 2010.

 
Sidst redigeret 01/03 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse
Henvendelser til overborgmester Frank Jensen kan rettes til
pressechef Amalie Kestler
på telefon eller via e-mail.
Tlf: 26 85 34 21
E-mail: BD0Z@okf.kk.dk

Henvendelser til beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev kan rettes til presserådgiver Lars Bøgeskov på telefon eller via e-mail.
Tlf: 33 66 28 48
E-mail: my49@bif.kk.dk
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212