Foto af væltet glas. Kilde: Colourbox.

Københavns Kommunes alkoholenheder

Københavns Kommunes alkoholenheder tilbyder ambulant alkoholbehandling til voksne over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol samt rådgivning til deres pårørende.

Behandlingen er gratis


Behandlingstilbud

Hvis du gerne vil i behandling, lægger vi sammen en plan for det videre forløb.

Behandlingen kan bestå af:

 

  • Medicinsk behandling til at understøtte afholdenhed
  • Akutbehandling med ambulant afrusning og følgende behandling for eventuelle abstinenser med medicin tilpasset dig. Vi henviser til hospital, hvis vi skønner, at du har behov for at blive indlagt.
  • Psykiatrisk afklaring
  • Individuel samtaleterapi
  • Gruppeterapi
  • Parsamtaler
  • Pårørendesamtaler med eller uden børn
  • Familieterapi


Vi henviser også videre til dagbehandling eller døgnbehandling, hvis det skønnes nødvendigt.



Hvordan kommer jeg i behandling?

Alkoholbehandling er et gratis tilbud, der ikke kræver henvisning. Du kan bare møde op på den alkoholenhed, der ligger nærmest din bopæl, så du har mulighed for at komme i behandling med det samme. Der er desuden mulighed for at være anonym.



Behandlingsmetoder

Alkoholbehandlingen er ambulant behandling, der består af diagnosticering, behandling, rådgivning og oplysning.

Diagnosticering bygger på kortlægning af dit forbrug og screening for om du fejler andet samtidig. Selve behandlingen er baseret på kognitiv adfærdsterapi, løsningsfokuseret terapi samt systemisk familieterapi, rådgivning og oplysning.



Læs mere på Center for Misbrugsbehandlings hjemmeside

 
Sidst redigeret 02/05 - 2012
 

Adresser Henvendelse 

Alkoholenheden Rådhuspladsen
Rådhuspladsen 77, 1. sal
1550 København V
Tlf: 8220 5900
Send mail

Alkoholenheden Amager
Hans Bogbinders Allé 3, indgang 7, 2. sal
2300 København S
Tlf: 8220 5900
Send mail

Alkoholenheden Nord
Ørnevej 18, 1. sal
2400 København NV
Tlf: 8220 5900
Send mail

Alkoholenheden Valby
Gl. Køge Landevej 1-3, Toftegårds Plads
2500 Valby
Telefon: 82 20 59 40
Fax: 82 20 59 01


Åbningstider: 

Mandag  9.00-11.00 og 15.00-18.00
Tirsdag  8.00-11.00
Onsdag  8.00-11.00
Torsdag 14.00-18.00
Fredag  8.00-11.00

Eksterne links

Test dit alkoholforbrug og få mere information hos Sundhedsstyrelsen
Center for Misbrugsbehandling
hope.dk
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212