Beboere i skæve boligere for hjemløse

Sundhedsrummet og Café D

Socialforvaltningen har indgået en aftale med Mændenes Hjem om drift af projektet Sundhedsrum og værestedet Cafe D.
Målgruppen er de stofbrugere, der opholder sig på gaden på Indre Vesterbro. Oprindelig var projektet delt mellem kommunen, der drev Sundhedsrummet, og Foreningen Dugnad, der drev cafeen. De to projekter blev slået sammen pr. 1.1.2011 for at forbedre samspillet mellem tilbuddene. Det betyder, at de nedenstående aktiviteter understøtter og supplerer hinanden.


Café D
Café D tilbyder stofbrugere, der opholder sig i gaden på Indre Vesterbro, tag over hovedet, en kop kaffe, et måltid mad og en snak med en frivillig eller en professionel.

Café D arbejder med det hele menneske og et bredt sundhedsbegreb, der ser på stofbrugeren som individ med mange facetter. Der er fokus på måltidet og ernæringsrigtig kost og på at være ramme om konfliktløsning. Brugerne af værestedet er direkte med til at udvikle stedet gennem en tæt dialog om deres ønsker og behov.


Sundhedsrummet
Sundhedsrummet tilbyder en fremskudt sundhedsfaglig indsats overfor de hårdest belastede stofafhængige. Det kan være rensning af sår, behandling af infektioner, vaccination mod leverbetændelse, ordination af medicin, henvisning og følgeskab til hospital mm.

Udover de sundhedsfaglige ydelser tilbyder Sundhedsrummet rådgivning om forskellige sociale forhold samt om muligheder for behandling for stofmisbrug. Det overordnede mål med det socialfaglige tilbud er at bygge bro til de relevante myndigheder og tilbud i Københavns Kommune, andre kommuner eller nabolande. 

Sundhedsrummets målsætning er, at behandlingssystemet for stofafhængige og andre sociale tilbud gøres mere tilgængelige for de stofafhængige, der opholder sig på Indre Vesterbro. Erfaringerne fra kommunens opsøgende SundhedsTeam har vist, at de hårdest belastede stofafhængige kan  motiveres til behandling ved en såkaldt fremskudt sagsbehandling, hvor medarbejderne møder de stofafhængige hvor de opholder sig. 


Projektperiode
Projektet er finansieret af det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeries "Vesterbropulje", Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune.
Projektet er treårigt og varer til og med 3. kvartal 2011.


Evaluering af Sundhedsrummet og Café D
Rambølls slutevaluering af Sundhedsrummet


Politiske beslutninger om Sundhedsrummet
Herunder finder du links til Borgerrepræsentationens og Socialudvalgets dagsordener og beslutningsreferater.

Socialudvalgets beslutning om to forslag til placering af Sundhedsrummet:

Socialudvalgets beslutning om at inddrage borgerne i processen:

Borgerrepræsentationens beslutning om at gennemføre et forsøg med Sundhedsrum:

Borgerrepræsentationen besluttede d. 30. august at Sundhedsrum og værestedet skal ligge i Den Brune Kødby, bygning 78/81.

 
Sidst redigeret 01/08 - 2011
 
VIDSTE DU AT:

» I København skønnes der at være ca. 19.000 alkoholafhængige i København, og af dem var ca. 2500 i alkoholbehandling for alkoholmisbrug i 2007.

»

Der er ca. 6000 stofafhængige i København og af dem var ca. 2700 i behandling for 2007. Hertil kommer, at ca. 3-4000 personer i København oplever hjemløshed i løbet af et år.


MÅLET ER:


» Alkoholbehandling tilgængelig for alle med et misbrug af alkohol

» Den stoffri behandling skal arbejde for at skabe varig stoffrihed / færre tilbagefald

»

Hjemløse borgere i misbrugsbehandling skal hjælpes til egen bolig

» Helbredsmæssige problemer og dødelighed skal reduceres

»

Unge med misbrug – også unge med etnisk minoritetsbaggrund – skal motiveres for behandling


 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212