Københavns Kommune har lavet en rapport: ”Et løft til vejene”, som viser, at der er et stort efterslæb på vedligehold af veje og broer. Rapporten peger på, at det kan koste op mod 6,6 mia. kr. i de kommende 10 år for at opnå en standard, hvor efterslæbet er væk.Da vedligehold skal findes i kommunens samlede driftsbudget, som også indeholder børnepasning osv., har det ikke været muligt også at sikre tilstrækkelige midler i mange år til at fastholde en god standard på veje, cykelstier, broer, fortov, vejbrønde, signalanlæg og gadebelysning. Rapporten ”Et løft til vejene”, gennemgår alle disse områder, deres tilstand og investeringsbehov.