Borger

Fakta om gadebelysningen

Foto: Gitte Lotinga

Københavns Kommune har en målsætning om at reducere sin CO2-udledning med 20 pct. inden udgangen af 2015. Det skal blandt andet ske ved at udskifte gadebelysningen med lyskilder, der har et lavt el-forbrug.

I de områder hvor gadelamperne bliver skiftet, bliver lyset mere jævnt og regelmæssig, så man undgår mørke passager imellem gadelamperne. Lyskvaliteten bliver også bedre, fordi det hvide lys som benyttes, kan gengive byrummets farver næsten som dagslyset gør det.

I farlige vejkryds vil belysningsstyrken desuden blive væsentligt forøget, samtidig med at el-forbruget nedsættes.

Gadebelysningen udskiftes de steder, hvor gadelamperne har nået en alder, der gør, at de snart skal udskiftes alligevel. Det er nemlig også her, der er mest energi at spare.

Udskiftningen er i gang, og inden årets udgang er ca. 1.500 stk. gadelamper i København blevet udskiftet.

Belysningen udskiftes i:

Indre by: området der afgrænses af Gothersgade, Nørre Voldgade, Vester Voldgade og Christians Brygge

Vesterbro: området der afgrænses af Istedgade, Enghavevej, Vesterbrogade og Reventlowsgade

Østerbro/ydre Nørrebro: Haraldsgade, Rovsingsgade samt Vibekevang der afgrænses af Lersøpark Allé, Haraldsgade og Vermundsgade

Mindre C02-udledning:

Ca. 1.200 armaturer (primært københavnerarmaturer) udskiftes fra 125 watt lyskilder til 70 watt

Ca. 200 armaturer (primært strøget og større vejkryds) udskiftes fra 125 watt til 100 watt

Ca. 85 armaturer (primært på lokalveje) udskiftes fra 400 watt til 250 watt

Et gadebelysningsanlæg:

Består typisk af en mast, et armatur med en lyskilde, et kabelanlæg mellem masterne/armaturerne og et tændskab, hvor det hele sluttes til forsyningsnettet.

Gadelamper i Københavns Kommune:

Københavns Kommune har en række standardarmaturer, der som udgangspunkt bruges over hele byen til grundbelysning. De har et moderne formsprog med såvel internationalt præg som ”københavneridentitet”. Herudover er ældre armaturer i visse tilfælde bevaret i sin oprindelige fysiske form, hvor der har været ønske om at bevare et kvarters oprindelige udseende og lysmæssige stemning. Disse historiske armaturer er så vidt muligt udstyret med moderne lysteknik og lyskilder med et relativt lavt energiforbrug.

Københavnerarmaturet, som kan hænge i wire over gaderne eller være monteret på en mast
Icon Mini Opal, som kan hænge i wire over gaderne eller være monteret på en mast (ikke en del af standardarmaturerne men benyttes fra projekt til projekt fx på ydre Vesterbro og i Holmbladsgade)
Bystedpullerten, som typisk står på pladser og langs stier, bl.a. langs løberuten i Fælledparken
Metropol-lygten, som fx står langs cykelruten
Helios-lygten, som typisk lyser større pladser op; og som står på Rådhuspladsen i ekstra stor udgave
GV-lygten, som primært anvendes i ældre anlæg på stier, pladser og i parker. Den vil blive udfaset ad åre og erstattes af nyere lygtetyper.

Herudover anvendes diverse effektbelysning i form af projektører, ledelys, nedgravningsarmaturer, etc., der lyser op på bygningsfacader, træer (som fx på Højbro Plads) eller indikerer et passageforløb.

Bedre lys

Lysets form og farve spiller en stor rolle for opfattelsen af former, materialer og overflader. Lyskilder skal have god farvegengivelse (Ra >70), så mennesker, byrum og arkitektur fremstår så naturligt som muligt.

De eksisterende gadelamper har en farvegengivelse på: Ra 50-60.
De nye gadelamper har lyskilder med en farvegengivelse på:Ra 80-90.

Ra-indekset fortæller, hvor godt farverne i det synlige farvespekter gengives på en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst. Sollyset gengiver farverne med Ra 100 mens det orangeagtige lys der kendes fra offentlige toiletter kun gengiver sin egen farve og dermed har en Ra<1.