Overtagelsen af grundejernes renholdelsespligt flere steder i byen, er et led i den samlede vision i København Kommunes Miljømetropol, hvor en af målsætningerne lyder, at København skal være Europas reneste hovedstad senest i 2015.
Københavns Kommune har løbende overtaget en lang række grundejeres renholdelsespligt af de offentlige fortove i bl.a. 1992, 1995, 1996, 2005, 2008 og 2011. Til højre på siden kan du downloade kort, der viser de strækninger, der er inkluderet i ordningen.Udvidelsen af den kommunale fortovsordning pr. 1. januar 2011 blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 29. oktober 2009.Med lovhjemmel i "Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje" § 10 "Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje", kan kommunen overtage grundejerens renholdelsesforpligtelse på offentlige fortove mod betaling fra de berørte grundejere.Se principperne for arealberegningen ift. den enkelte grundejers omkostning.
Borgerrepræsentationen har besluttet at alle gader, der er omfattet af den kommunale fortovsordning fra 2005 og frem, skal opdeles i A- og B-gader. Hvor en A-gade som udgangspunkt kræver flere ressourcer til opretholdelses af en ensartet renholdelsesstandard end en B-gade. Derfor vil afgiften for en A-gade, være højere end for en B-gade. Til højre på siden kan du downloade kort, der viser hvilke gader, der er A- og B- gader i de forskellige bydele.