renholdelsesmedarbejder

Forebyggelse af graffiti


Som grundejer, andelsforening og boligforening er du selv ansvarlige for at holde din facade fri for graffiti.

Afrens hurtigt

Hvis graffitien fjernes hurtigt er erfaringen, at der er mindre sandsynlighed for, at den kommer igen.


Tegn abonnement på afrensning

Kommunen anbefaler grundejere at tegne et abonnement hos et graffiti-afrensningsfirma. Et abonnement indeholder typisk en førstegangsafrensning med efterfølgende coating af din facade. Coatingen er en form for imprægnering, for eksempel en vandbaseret voks eller et sukkerbaseret præparat, som forhindrer spraymalingen i at trænge ind i murværket. Efterfølgende tilser og afrenser firmaet din facade, som på grund af imprægneringen kan afrenses hurtigt og effektivt med varmt vand.


Begræns adgangen til facaden

Du kan fx. anlægge et blomsterbed, plante stokroser, buske eller klatreplanter op ad facaden. Et hegn foran væggen kan også være en effektivt måde at forhindrer adgang til at graffitimale på væggen.

Oplys facaden

En graffitimaler opgiver måske sit foretagende på grund af risikoen for at blive set. Du kan øge udsynet ved at oplyse din facade, når det er mørkt, fjerne unødvendige plankeværker eller beskære træer og buske som er med til at skjule graffitimalere.


Anmeld ulovlig graffiti

Det gør du til Københavns Politi.


Læs mere om forebyggelse

På det kriminalpræventive råds hjemmeside, kan du læse mere om forebyggelse mod graffiti.

 
Sidst redigeret 10/01 - 2012
 

Henvendelse Henvendelse
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Renhold

Islands Brygge 37
2300 København S

Postadresse:
Postboks 455
1505 København V
Tlf: 33 66 34 88
Fax: 33 66 75 37
E-mail:renhold@tmf.kk.dk

Telefontid:
Mandag til fredag
09:00 - 15.00

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212