Foto af biler i København

Du kan parkere og oplade din elbil flere steder i København

Fra 1. december 2011 skal også elbiler betale for at parkere indenfor betalingsområdet, men der er ikke ekstra udgifter forbundet med at tanke el fra ladestanderne opsat på offentlig vej. Brugerbetaling må dog forventes på længere sigt.



Der er foreløbig opsat ladestandere følgende steder:



Ladestandere i Indre By

Amaliegade over for nr. 4
Borgergade 14
Dyrkøb ud for nr. 1 - 4 parkeringspladser er forbeholdt el-delebiler
Israels Plads 1
Jamers Plads - forbeholdt el-delebiler
Landgreven 10 (Quick Charge station)
Nyropsgade 6 & 42
Nørre Voldgade ud for nr. 32
Pilestræde mellem nr. 32B og nr. 34
Rådhuspladsen (Pga. renovering af Vartov/Vester Voldgade vil der først være 4 pladser tilgængelige fra jan. 2012).
Stoltenbergsgade over for nr. 11
Vester Farimagsgade 17


Ladestandere på Vesterbro

Arni Magnussons Gade 2
P-anlægget i Rejsbygade
Vesterbrogade 23-27


Ladestandere på Østerbro


Nøjsomhedsvej 19
Petersborgvej 1



Ladestandere på Islands Brygge

Halfdansgade ud for nr. 1 
Kalvebod Brygge 5


Ladestandere i Sydhavnen

Gamle Vasbygade 49


Du kan se ladestandernes placering på et kort ved at klikke her.


 

Tank og parker gratis

 
Fra 1. december 2011 er det ikke længere gratis for elbiler at parkere i betalingszonerne. Dvs., at du nu også skal betale på de parkeringspladser, som er reserveret specielt til elbiler (dvs. parkeringspladser med ladestandere). Det skyldes at bekendtgørelsen for standsning og parkering i København pr. 1/12 2011 er blevet ændret. For bilister med el-biler betyder det, at de - i lighed med alle andre - skal betale for at parkere. Årsagen til ændringen er, at der ikke er et lovligt grundlag for at fritage el-biler fra betaling indenfor betalingsområdet. Manglende betaling kan afstedkomme en parkeringsafgift på 510,- kr.


Hvis du ønsker at tanke el Better Places ladestandere, skal du kontakte virksomheden på telefon 7027 0247 eller danmark@betterplace.com. Du får så tilsendt et ’nøglekort’ og et elkabel.


På ChoosEVs ladestandere kan du lade din elbil gratis indtil 1.maj 2012, har du andre spørgsmål, så kontakt ChoosEV på 82303030 eller www.choosev.com.
 

Elbiler giver renere luft i byen


Københavns Kommune ønsker at reducere CO2 udledningen fra trafikken med 5.000 tons fra 2005 til 2015. En vigtig forudsætning herfor er, at københavnerne og byens brugere vælger at udskifte deres benzin- og dieseldrevne biler med elbiler. Elbiler udleder væsentlig mindre CO2 end benzin- og dieseldrevne biler, og samtidig kan de køre på vedvarende energi. Bilernes batterier kan endda bruges som lager for overskydende energi. Vælger københavnerne at udskifte deres benzin- og dieseldrevne bil med en elbil, bliver luften i byen renere.

Københavns Kommune går selv foran med et godt eksempel. I 2009 købte kommunen 33 nye el- og brintbiler og fra 1. januar 2011 vil alle de personbiler, som kommunen køber, være enten el- eller brintbiler. Inden 2015 vil 85 % af kommunens personbiler køre på el eller brint.



Elbilrally rundt om Øresund


Københavns Kommune afvikler i samarbejde med bl.a. en række svenske kommuner et rally kun for elbiler. Oresund Electric Car Rally afvikles den 10. og 11. september 2011 i Øresundsregionen. Både virksomheder og privatpersoner, som ejer en elbil, kan tilmelde sig løbet.


Har man ikke mod på at konkurrere mod andre, kan man i stedet tilmelde sig Oresund Tourist Rally. Begge løb vil følge den samme rute, og løbsdeltagerne vil passere nogle af Øresundsregionens største turistattraktioner. Ruten starter og slutter ved Bella Center. I forbindelse med afviklingen af løbene, vil der finde forskellige aktiviteter sted i København, Helsingborg og Malmø.


Læs mere om løbene på http://www.oresundrally.org.



Ønsker du at få opsat en ladestander?


Har du brug for at få opsat en ladestander ved din bopæl, din arbejdsplads eller din forretning, kan du kontakte Peter Niemelä i Center for Parkering (telefon 8232 9571 eller e-mail peniem@tmf.kk.dk). Centeret vil så undersøge, om det er muligt at imødekomme dit ønske. Bemærk, at du ikke kan låse eller reservere en ladestander - alle ladestandere opsat på offentlig vej skal være tilgængelige for alle.

 
Sidst redigeret 09/02 - 2012
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212