Du har mulighed for at skrive til Center for Parkering, hvis du mener en afgift er uberettiget pålagt. Center for Parkerings praksis kan i den forbindelse være en god ting at gennemlæse. Du kan også se begrundelserne for den pålagte afgift.
Får du ikke medhold af Center for Parkering, og undlader du at betale afgiften, vil sagen blive overgivet til Opkrævningen / SKAT. Hvis du fortsat er uenig i afgørelsen kan køretøjets registrerede ejer eller bruger bede om at få sagen prøvet i fogedretten, det kræver dog, at afgiften ikke er betalt.Omkostninger forbundet med fogedsagsbehandlingen skal du selv betale, medmindre du får fuldt ud medhold i fogedretten.
Hvordan kan jeg klage? Har du fået en afgift for en ulovlig parkering eller for manglende betaling for parkering, og mener du at p-afgiften ikke er korrekt pålagt, så har du mulighed for at klage til Center for Parkering, enten on-line her på siden eller via brev.
God tro er ikke lig frafald af en afgift - Vær opmærksom på, at vi afgør klager over pålagte afgifter ud fra om reglerne og færdselsloven er overtrådt. At parkering har fundet sted i god tro, medfører ikke i sig selv frafald af afgiften
1. Der er flest henvendelser mandag samt fredag eftermiddag
Her kan du finde svarene på nogle af de typiske spørgsmål, der bliver stillet vedrørende parkering.