Amagers historie er, som resten af Københavns fortid, lang og snørklet. Gennem flere århundreder har for eksempel 24 hollandske familier præget øens historie – og gør det stadig i dag. Hollænderne blev inviteret til Danmark af Christian II (1481-1559) i 1515-1521 for at udvikle det tilbagestående, danske landbrug. Det var et ønske om at forsyne København og hoffet med hollandske specialiteter som mælkeprodukter og grøntsager, der fik kongen til at kalde familierne til Amager. Her fik de en række yderst fordelagtige juridiske og økonomiske privilegier samt den sydlige del af øen, Store Magleby. På den
måde blev de efterhånden velstående. Efterkommere af hollænderne holder fortsat fast i nogle af forfædrenes traditioner, for eksempel ringridning og fastelavn.

Udover hollændere har også det danske militær holdt til på Amager i flere hundrede år og haft deres øvelsesterræn her. Krudt og kugler har fløjet gennem områder som Ballonparken, Amager Fælled og Kløvermarken.

Som med resten af København spredte byudviklingen sig også til Amager i slutningen af 1800-tallet, hvor den nordlige del blev bebygget. Resten fulgte efter i årtierne derpå.

Siden midten af 1990’erne har et nyt byggeboom præget øen. Store byggerier er skudt op i den nye bydel Ørestaden ud fra et politisk ønske om at gøre København – og dermed Amager – til et kraftcenter i Øresundsregionen. Københavnere og ”amarkanere” har med denne rivende udvikling i byrummet fået nye, rekreative områder som den nyanlagte Amager Strand og Havneparken på Islands Brygge at slappe af på.

»Amager Fælled »Amager Strand »Ballonparken »Bredegrundens byggelegeplads »Det maritime ungdomshus »Filipsparken »Georginevej »Grønjordssøen »Grønningen »Havneparken »Højdevej »Kalvebod Fælled »Kastrup Fort		»Kløvermarken »Lergravsparken »Nokken »Oxford Allé »Prags Boulevard »Remiseparken »Rødegårdsparken »Skotlands Plads »Sundby Kirkegård og Sundby Have »Sundbyvesterparken »Sæterdalsparken »Vor Frelsers Kirkegård »Ørestads urbane haver

Bispebjerg hed engang Biszebierg, det vil sige bakken, hvor køerne bisser. Når køer bisser, løber de vildt omkring, og det var der netop god plads til på den højtliggende Bispebjerg Bakke, før København bredte sig helt herud. Det landlige præg fortog sig gradvist, da Bispebjerg Kirkegård og Bispebjerg Hospital blev anlagt på bakken i henholdsvis 1903 og 1913.

Mellem Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig skød nye, store etagebyggerier op på køernes gamle græsningsarealer. Det var sociale boligselskaber, der opførte dem, og datidens bedste arkitekter, som tegnede dem. Lejlighederne var designet ud fra en familievenlig funktionalisme med lys, luft og grønne arealer omkring sig.

Fra 1940 har Grundtvigskirken været den mest dominerende bygning på Bispebjerg Bakke – man ser dens karakteristiske takkede tårn på lang afstand.

Længere oppe i tiden, i 1990’erne, har Bispebjerg gjort sig bemærket ved at være et af de første kvarterer i København, der fik et såkaldt kvarterløft og blev renoveret. Bydelen har meget grønt at byde på og er dermed et godt udflugtsmål.

»Bispebjerg Hospitals Have »Bispebjerg Kirkegård »Bispebjerg Parkalle »Emdrup bad »Emdrup Sø og Emdrup Søpark »Hulgårds Plads		»Kolonihaveparken »Kunstnerbyen ved Utterslev Mose og Viggo Sø »Lersøparken »Nordvestparken »Utterslev Torv

Brønshøj og nabolandsbyen Husum var indtil slutningen af 1800-tallet landlige områder med gårde, husmandssteder og  gadekær. Men det var kun, indtil Københavns Kommune indlemmede de to landsbyer i det kommunale fællesskab i 1901 på grund af mangel på jord at bygge på.

I 1940’erne sanerede kommunen brokvartererne, og der blev bygget små rækkehuse med haver i Husum til fattige, børnerige familier. De gik under navnene Cigarkasserne og Kaninburene – så kan man selv regne størrelsesforholdene ud.

Lidt fornemmelse af historiens vingesus får man dog stadig på Brønshøj Torv, hvor byens gamle gadekær fortsat ligger sammen med Rytterskolen fra 1721, som i dag huser Brønshøj Museum. Ved Brønshøj Kirke på den anden side af Frederikssundsvej er der også historisk landsbystemning ved den gamle kirkegård fra 1100-tallet. Selve kirken stammer helt tilbage fra 1180’erne og er Københavns ældste. Brønshøj spillede i øvrigt en vigtig rolle under belejringen af København i 1658-1660. Her blev landsbyen sammen med det omgivende land omdannet til en kæmpestor, befæstet, svensk militærlejr, kaldet Carlstad. Levn efter befæstningen kan stadig ses i området.

Også Husum har haft en velkendt gæst: Kongedatteren og landsforræderen Leonora Christine (1621-1698) boede i fire måneder på hovedgården Husumgård efter sin løsladelse fra Blåtårn. Her skrev hun sit selvforsvar, Jammers Minde, færdig. Af nyere, kendte beboere i Brønshøj-Husum kan nævnes Bjarne Reuter (f. 1950), som voksede op her. En del af forfatterens romaner foregår i bydelen, blandt andet Busters verden, Når snerlen blomstrer og Månen over Bella Bio.

»Bellahøjparken og Degnemosen »Brønshøj Kirkegård »Brønshøjparken »Brønshøj Torv		»Husumparken »Kagsmosen »Kirkemosen »Utterslev Mose »Vestvolden

Har du nogensinde tænkt på, hvor vigtig en del af København steder som Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg har været? Nutidens fredelige, grønne områder har en fortid som forsvarsanlæg, og når du vandrer rundt på dem og nyder roen og fuglestemmerne, er det med kæmpende soldater og bragende kanoner som lydløs, historisk baggrund. Det var Christian IV (1577-1648), som i 1600-tallet begyndte at anlægge og udvide den indre by, herunder fæstningsringen.

Mens områderne stadig var forsvarsanlæg, og det var fredstid, blev de brugt til frugtavl og fiskeri, og der blev bygget møller på bastionerne, hvoraf én stadig eksisterer på Kastellet.

Under englændernes bombardement af København den 2.-5. september 1807 måtte man dog erkende, at fæstningsringen omkring København var utilstrækkelig til at forsvare byen. Det blev derefter under stor debat besluttet skiftevis at anlægge beboelsesejendomme, veje og parkanlæg. Og derfor ligger Tivoli, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg og Kastellet, som de gør – som grønne perler på en snor. Én perle, nemlig Aborreparken, har dog måttet lade livet. Den lå, hvor den nordligste ende af banegraven ved Vesterport Station ligger i dag. De resterende parker giver rig mulighed for ro, inspiration, fysisk udfoldelse og meget mere.

Indre By er i dag en dejlig blanding af pulserende storby og smukke grønne åndehuller til brug for en pause på turen.

»Amaliehaven »Botanisk Have »Christianshavns Vold »De indre søer »Det Kongelige Biblioteks have »Glyptotekshaven »Grønnegården i Vartov		»Kastellet, Langelinie og Churchillparken »Kongens Have »Københavns Havn »Rådhushaven »Ørstedsparken »Østre Anlæg

Nørrebro har en lang og spændende historie bag sig.

I århundreder var Nørrebro et landligt område uden for Københavns bymure. Her var landsteder og landeveje (nutidens Nørrebrogade), åer, vindmøller, kvægtorv på det nuværende Sankt Hans Torv, grønne fælleder med kreaturer og fra 1760 en kirkegård, Assistens, der aflastede begravelsespladserne i det indre København. Området måtte ikke bebygges, men skulle holdes ryddet i tilfælde af angreb fra landets fjender.

I 1853 blev byggeforbuddet hævet, og arbejderne slog sig nu ned på Nørrebro, mens etagebyggeriet skød i vejret. Her var fattigdom og slum.

Først i slutningen af 1900-tallet blev der saneret og skabt lys og luft i kvarteret. Bydelen er i dag et af de mest multikulturelle i København og rummer alle dele af det danske samfund.

Nørrebro har mange grønne åndehuller. Byfornyelsesprojekter har siden år 2000 skabt nye, grønne arealer eller renoveret de eksisterende til glæde for områdets beboere og besøgende. Også de grønne områder fortæller en klar historie om bydelens fortid med ungdomsoprør (Folkets Park) og baneområde (Nørrebroparken).

»Assistens Kirkegård »Bananna Park »De Gamles By »Folkets Park »Hans Tavsens Park »Mosaisk Kirkegård		»Nørrebroparken »Odins Lomme »Superkilen »Thors Have »Wesselsgade

De fleste kender talemåden 'vest for Valby Bakke'. Fra den landligt og højt beliggende Valby Bakke kunne man helt op til midten af 1800-tallet se hele København langt borte. Det, der lå vest for Valby Bakke, var derimod uden for københavnernes synsfelt, og på den måde opstod udtrykket. Valby lå dengang på landet og var hønsekræmmernes by, hvor disse købmænd handlede med fjerkræ.

Industrialiseringen begyndte dog så småt at gnave sig ind i landsbyens hjerte, da Jacob Christian  Jacobsen (1811-1887) i 1846 påbegyndte anlæggelsen af bryggeriet Carlsberg.

I starten af 1900-tallet holdt de store boligkarréer deres indtog, og med denne udvikling bevægede det gamle Valby sig ligesom resten af København ind i moderne tid.

Det nuværende Valby er midt i en rivende udvikling og tilføres gennem kvarterløft (2010-2015) og andre store investeringer en saltvandsindsprøjtning. Valby er også helt fremme, hvad angår solenergi, og bidrager med et stort projekt om flere solceller til bydelen til at gøre København CO2-neutral inden 2025. Tagarealerne med solceller skal øges fra 2.000 til 298.000 m2 – det svarer til, at hvert femte hustag i Valby bliver forsynet med solceller.

»Valby Gadekær »Valbyparken		»Vigerslevparken »Vilhelm Thomsens Allé

Vanløse var, som de fleste af Københavns andre bydele, stadig et landligt område i slutningen af 1800-tallet. De første store ændringer kom med udstykningen af landsbygårdene i 1880’erne, hvilket gav plads til opførsel af nye boliger. De smukke, gamle villaer præger stadig bydelen.

Frederikssundbanen kom til Vanløse i 1898, og omkring Vanløse Station – byens nye centrum – blev der bygget etageejendomme. Efterhånden som byudviklingen kom i gang, voksede antallet af fabrikker og arbejderboliger, og på den måde fik Vanløse en særpræget blanding af små industrivirksomheder, etageejendomme og en mangfoldighed af forskellige hustyper i visse kvarterer.

I begyndelsen af 1900-tallet borede Carlsberg efter vand i Grøndalsengen. Boringerne, som var de hidtil dybeste, man havde foretaget, nåede helt ned til en dybde på 861 m.

Vanløses mest berømte bysbarn er maleren Henry Heerup (1907-1993). Han boede i perioden 1934-46 på Rødtjørnevej, men havde sit atelier i Rødovre. Heerup fandt mange motiver i Vanløse – et af hans billeder fra 1934 bærer titlen Vanløse-madonna og forestiller kunstnerens hustru, Mille, med deres nyfødte søn, Ole. På Heerup Museum på Rødovregaard i Rødovre kan du se mange af denne helt specielle kunstners store produktioner.

»Bellahøjmarken »Damhussøen og Damhusengen »Genforeningspladsen »Grøndalsparken		»Krogebjergparken »Rødkildeparken »Skateanlæg ved Jyllingevej »Vanløse Skole

Vesterbro var oprindelig navnet på den brolagte landevej, som førte ud ad hovedstaden vestpå gennem Vesterport, der lå, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. Fulgte man denne landevej, kom man ud i et landligt område med marker og meget lidt bebyggelse. Sådan så Vesterbro ud, indtil Københavns voldanlæg blev nedlagt i 1867, og byen fik vokseværk og bredte sig.

Ligesom på Nørrebro blev etagebyggeriet opført for at huse de mange tilflyttende arbejdere i takt med industrialiseringen. Husene lå tæt og trangt med slum og fattigdom i overflod. Vesterbro blev også hurtigt kendt som et forlystelseskvarter med
kroer, prostitution og andre fristelser, hvilket bidrog til områdets blakkede ry. Vesterbro var i mange år centrum for handel med kvæg og kød.

Den Brune Kødby blev opført i 1878, og kvægtorvet strakte sig helt ned til den daværende Gasværkshavn
(i dag Kalvebod Brygge) og rummede kostalde, fårefolde og salgshaller. Området blev renoveret omkring århundredeskiftet og fik en ny salgshal, Øksnehallen, og nye kalve- og fårefolde. Både Den Brune Kødby og Den Hvide Kødby (sidstnævnte opført
i 1931-1934) rummer i dag en blanding af restauranter, natklubber og gallerier og blev i 2007 udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen. Med DGI-byen fra 1999 har det indre Vesterbro desuden fået et stort idrætscenter med mange alsidige tilbud.

I 1960’erne blev Vesterbro befolket af indvandrere fra Pakistan og Tyrkiet, som den dag i dag påvirker bydelen med deres mange etniske butikker, indvandrerklubber og andre multietniske indslag.

I 1990’erne påbegyndte Københavns Kommune en omfattende byfornyelse af området. Overalt på det indre Vesterbro har nyrenoverede ejerlejligheder skruet ejendomspriserne op i nye højder og tiltrukket et nyt publikum. Mange børnefamilier har valgt at slå sig ned her, hvorfor befolkningen i bydelen i dag er meget blandet – lige fra de prostituerede og misbrugerne til børnefamilierne med overskud. Særligt den sidstnævnte gruppe har skabt et behov for flere grønne områder, som nu skyder op i forskellige dele af kvarteret.

»Carlsberg »Enghaveparken »Enghave Plads »Litauens Plads »Otto Busses Vej - lille sti til Fisketorvet »Otto Krabbes Plads »Saxoparken »Skydebanehaven »Sønder Boulevard »Vestre Kirkegård		Småparker i Sydhavnen »Haveforeninger »Havnebadet Copencabana »Karens Minde »Koralbadet »Sydhavnstippen

Østerbro har til alle tider været et yndet udflugtsmål for københavnerne på grund af naturen og de rolige omgivelser. Her tog borgerskabet ”på landet” om sommeren i den første halvdel af 1800-tallet.

På Nørre- og Østerfælled, hvor Fælledparken ligger i dag, gik græssende kreaturer helt op til begyndelsen af 1900-tallet. Senere tog militæret over og satte deres heste på fold her.

Området blev også brugt af byens borgere og fik tilnavnet De fattiges Dyrehavsbakke, fordi det blev brugt til søndagsture af den voksende gruppe af arbejdere. De indførte fælledens første sportsgren, langbold.

I området med blegdammene ved Blegdamsvej havde blegmænd og -kvinder i de foregående århundreder vasket, tørret, bleget, rullet og glittet borgernes tøj. Tøjet kunne her ligge på græsmarkerne og forvandle sig fra gult til hvidt i solens stråler.

Anlæggelsen af Fælledparken og Københavns Idrætspark i årene 1908-1914 markerede et vendepunkt, som gjorde Østerbro moderne – denne tendens fortsatte med opførelsen af Rigshospitalet, Rockefeller Instituttet og Niels Bohr Instituttet, Den Danske Frimurerorden, Østerbro Post- og Telegrafhus og Københavns Amtsgård langs Fælledparken i de følgende årtier.

»Brumleby »Classens Have »Fælledparken »Fredens Park og Amor Park »Garnisons Kirkegård »Gasværksgrunden		»Holmens Kirkegård »Kildevældsparken »Krauseparken »Ryvangens Naturpark »Svanemøllen Strand

Byens parker og naturområder er mange københavneres baghaver. Her kan du dyrke motion, slappe af, lade ungerne lege, gå på opdagelse i insektverdenen og meget meget mere. Kun fantasien sætter grænser.

Mangler du inspiration til, hvad du kan bruge parkerne til, så er vi netop nu i gang med at samle en masse sjove, spændende og hyggelige ideer til dig. Udvalget vil vokse støt så hav tålmodighed...

Boldbaner Grillpladser Lej en bunker		Naturen med hjem Slacklining Havnefiskeri

Teknik- og Miljøforvaltningen er ansvarlige for ren- og vedligeholdelse i Københavns Kommunes parker og grønne anlæg herunder og renholdelse af de offentlige toiletter i de grønne områder.

Om sommeren koncentreres indsatsen om renhold, da brugen af byens parker, strande m.m. er mere intensivt.

Om vinteren bliver indsatsen koncentreret om snerydning og glatførebekæmpelse på udvalgte stier og veje i parkerne samt plantning, beskæring og fældning af træer og buske i parkerne.
Afrensning af graffiti på parkbygninger og inventar kører intensivt året rundt.

På disse sider kan du læse mere om, hvordan du forholder dig til eksempelvis bjørneklo, døde fugle mv.

Ren- og vedligeholdelse Døde fugle Andefodring Kastanieminermøl Bjørneklo Vandmiljøet i De indre søer		Udviklingsplaner for de grønne områder Fredede og beskyttede områder