Parkens areal er 64,2 ha. Den blev anlagt i perioderne 1937-39 og 1944-52.
Parkens blev fredet i 1966. Kysten langs Kalveboderne er omfattet af Kalvbodkilefredningen af 1990.
Parken er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven; henholdsvis §17 (søer), § 15 (strandbeskyttelseslinier) og § 17 (skovbeskyttelseslinier) Skovområderne i parken er udpeget som fredsskov og dermed beskyttet i henhold til Skovloven.
Valbyparken er en af Københavns yngste parker. Den ligger på den gamle Valby Fælled, som var en lavtliggende strandeng langs Kalveboderne. Hele fælleden havde siden 1913 været anvendt til losseplads.
I 1937 ophørte lossepladsdriften på en mindre del af området. Affaldsdyngerne havde nu gjort området en del højere og dermed mindre udsat for oversvømmelse. Borgerrepræsentationen besluttede derfor, at der skulle anlægges en park på det frigivne lossepladsareal. Parken skulle tilgodese borgerne i de nye bydele Valby og Kgs. Enghave. Oven på affaldet blev lagt kloakslam, aske og muld. På størstedelen af arealet blev herefter sået græs, mens der langs parkens grænser blev plantet busketter og hist og her grupper af træer. Opgaven blev udført med tilskud fra staten og var kommunens første beskæftigelsesarbejde for arbejdsløse. Parken åbnedes for publikum d. 1. september 1939.
Den anden verdenskrig satte imidlertid sine spor i Valbyparken. På grund af knaphed på brændsel blev der nemlig i august 1941 givet tilladelse til eftersøgning af koks i parken. Den blev opdelt i 2800 parceller, og både plæner og stier blev endevendte. I alt 3400 personer fik lov til at samle koks, inden denne mulighed ophørte i november 1942. Det tidligere grønne område var nu forvandlet til ukendelighed. I krigens sidste år genskabtes parkarealet, og man inddrog også et nye areal af samme størrelse. Efterhånden som flere arealer blev udtjente som losseplads, indgik også de i Valbyparken, således at den i 1952 næste havde opnået den størrelse, den har i dag.
Valbyparken har lige siden sin start været tænkt som et sted, hvor befolkningen kunne dyrke sport, lege og slappe af under åben himmel. I tråd med denne rekreative udnyttelse kom parken også til at rumme nogle haveforeninger. Haveforeningen Kalvebod havde dog allerede fået officiel status i 1920’erne.
Parken har i løbet af sine første 50 år udviklet sig støt og roligt. Den oprindelige enkle grundplan blev fastholdt, samtidig med at der blev plads til forbedringer. Blandt disse var anlæggelsen af Rosenhaven (1964), adgangen til Kalvebod Strand (1974) og anlæggelsen af Kalvebodstien (1987). Samtidig udviklede de store træplantninger i parkens sydøstlige hjørne sig til mindre skovpartier med eg, ask og ahorn. Disse træplantninger udgør størstedelen af Københavns Kommunes fredsskov, hvilket betyder, at områderne skal forblive skovklædte.
De helt store forandringer i parken skete først i midten af 1990’erne. Inden for få år skabtes en frøpark, en ny skov, en poppel-allé, 17 temahaver samt en sø. For at kunne afholde pladskrævende arrangementer anlagdes i parkens sydlige del en stor festplads på de tidligere slambede fra Renseanlæg Damhusåen. Dertil er kommet renoveringen af Rosenhaven i 1999 og åbningen af Naturlegepladsen i 2001. Den seneste nyskabelse er discgolfbanen, som blev anlagt i Frøparken i 2004.
Især temahaverne har givet Valbyparken flere gæster. Derved er opmærksomheden også blevet rettet mod parkens mange andre kvaliteter og muligheder. Blandt tilbuddene de senere år har været de store ”grønne koncerter” og genoptagelse af den populære rosenkåring sammen med arrangementer ”Fokus på haven”.
Henvendelse
