De københavnske legepladsers historie

I gamle dage, da København endnu lå sammentrængt indenfor voldanlægget, var offentlige parker og legepladser et ukendt begreb. Børnene legede i baggårde, hvor der ikke var meget lys og luft, eller i de smalle gader, hvor trafikken og ordensmagten satte snævre grænser for børnenes udfoldelsesmuligheder.

I 1800-tallet kom de første offentlige legepladser
I midten af 1800-tallet blev det muligt at lege på dele af voldanlægget, der nu havde mistet sin militære betydning. I dette naturparadis kunne børnene lege ubevogtet og lære at passe på sig selv og hinanden. Da Ørstedsparken blev anlagt i 1876-1879 fik Københavns Kommune sin første offentlige legeplads. Det var dog blot en grusplads af meget beskeden størrelse, som børnene måtte tage til takke med. Nogenlunde samtidig åbnede den store legeplads i Østre Anlæg. Det var endnu en grusplads, men størrelsen gjorde det fx muligt at spille boldspil af forskellig art.

Legeområder uden tøjregler
Arkitekt Ferdinand Meldahl var som medlem af Borgerrepræsentationen foregangsmand på legepladsområdet. Han tog initiativet til de første legepladser og forsøgte bestandig at holde interessen for legepladssagen levende. Det var hans overbevisning, at det ville være et gode for den befolkning, der var sammenpakket i tårnhøje huse med små boliger uden hygge, hvis der ikke alt for langt fra deres hjem fandtes offentlige pladser, hvor børnene kunne færdes uden at være pyntede. Med denne bemærkning henviste Meldahl på et møde i Borgerrepræsentationen i oktober 1887 til, at man for at komme ind på legepladsen i Kongens Have måtte underkaste sig censur, idet der kun var adgang for velklædte. Kort tid efter blev der anlagt nye legepladser på Kapelvej og på Enghave Plads.

Legeredskaberne kommer til
Med det formål at skaffe flere offentlige legepladser til børnene i de betrængte bydele, oprettede forfatterinden Rigmor Bendix i 1891 Legepladsforeningen i Kjøbenhavn. Foreningen mødte megen velvilje overalt og kunne allerede i august måned samme år åbne sin første legeplads. I modsætning til byens øvrige kommunale legepladser var den forsynet med gynger, vipper og balancebomme.

Omkring 1908 åbnede Københavns første egentlige "brugspark", Havn Tavsens Park, ved det overbefolkede indre Nørrebro. I parken, der var en traditionel pryd- og promenadepark, blev der anlagt en stor lege- og boldspilsplads i den vestlige ende og en småbørnslegeplads i den østlige. Begge legeområder eksisterer den dag i dag, men er naturligvis blevet fornyet i flere omgange, senest i 1990’erne.

1900-tallet - stærk ekspansion

Efter optagelsen af syv nabosogne i Københavns Kommune i 1901-1902 fordobledes kommunens arealer, og de byplanmæssige opgaver, deriblandt administrationen af eksisterende og fremtidige parker og legepladser, blev omfattende. Kommunen ansatte derfor i 1907 en afdelingsgartner. Omdannelsen af byens fælleder til Fælledparken med ikke mindre end tolv legepladser tog fart, og disse blev forsynet med gynger, vipper, bukke, balancebomme og kolbøttestænger.

Legepladser med kommunale legetanter
I 1913 eksisterede der 22 offentlige legepladser i Københavns Kommune. På samme tidspunkt fandtes der ca. 120.000 børn under 15 år i kommunen. Langsomt voksede antallet af offentlige legepladser. I 1939 ansatte daværende stadsgartner Jacob Bergmann på forsøgsbasis tre legepladslærerinder på de stærkt besøgte legepladser i Enghaven, Hans Tavsens Park og Østre Anlæg. Deres opgave var at tilrettelægge børnenes leg under frie former. Samtidig skulle de føre opsyn med legepladserne og sikre, at mistænkelige personer blev bortvist. Forsøget viste gode resultater, og antallet af bemandede legepladser øgedes gradvist, således at der i 1943 var i alt ti legepladser med personale. Mange børn opholdt sig dagen lang på legepladserne, fordi begge forældre var på arbejde, et faktum, der førte til at de primitive træskure efterhånden blev erstattet af mindre legestuebygninger, hvor der også indrettedes toiletter til børnene.

Byen med over hundrede legepladser
I begyndelsen af 1950’erne var antallet af offentlige legepladser kommet op på 137, deriblandt 15 med personale. Antallet skal tages med et forbehold, idet det omfatter alt, hvad man kan opfatte som et legested for børn: en enkelt sandkasse i en park, et soppested ved Søerne, en kælkebakke, et legeredskab på en plæne eller for den sags skyld en plæne uden andre faciliteter end græsset!

Utraditionelle legetilbud kommer til
Fra midten af de glade tressere kom der gang i udviklingen af de offentlige legepladser. I 1965 åbnede både Friluftsbadet i Fælledparken og kommunens første byggelegeplads på Frederik V’s Vej. I slutningen af tresserne åbnede yderligere tre byggelegepladser, Bredegrund, Valbyparkens legeplads og Remiseparken på Amager. Sidstnævnte var en egentlig legepark med alle tænkelige legetilbud til børn i alle aldersgrupper. Foruden de traditionelle legepladsaktiviteter blev der indrettet boldbaner, cykelbane, soppesø, kælkebakke, byggeleg, værksted, legestuer og sidst, men ikke mindst anskaffedes et større dyrehold: fugle, kaniner, høns, geder og et ponyheste, som børnene kunne være med til at passe.

Den voksende storbytrafik var direkte årsag til, at der etableredes færdselslegepladser i hhv. Valbyparken 1968 og Fælledparken 1972. Sidstnævnte eksisterer den dag i dag.

Legeplads - et begreb under udvikling
I forbindelse med en voldsom nedgang i børnetallet i København fra knapt 137.000 i begyndelsen af 1960’erne til ca. 52.000 i 1988 iværksatte Parkafdelingen i 1980’erne en større legepladsundersøgelse. Resultatet blev, at adskillige af de mindre og meget lidt benyttede legepladser blev nedlagt. Til gengæld lykkedes det at renovere og modernisere 25 af kommunens daværende ca. 125 legepladser. 

Der sker fortsat en udvikling og udvidelse af begrebet legepladser. Skateboardanlægget i Fælledparken var i 1988, da det blev opført, et meget moderne og anderledes legested. I forbindelse med fornyelsen af Fælledparken i 2009-2011 bliver det populære skateranlæg totalrenoveret. Sansehaven - også i Fælledparken - er anlagt i forbindelse med Kulturbyåret i 1996 som et mere fredeligt sted, hvor man kan gå på opdagelse med alle sine sanser og finde spændende sten, krydrede og eksotiske plantedufte og gamle og nye skulpturer.

Nærdemokrati om legepladserne
Københavns Kommune inddrager i dag borgerne mere og mere i arbejdet med at planlægge fornyelsen af legepladserne. Borgerne udtrykker generelt et stort ønske om legepladser, hvor der bruges naturmaterialer og unikke legeredskaber frem for præfabrikeret udstyr. Erfaringen viser, at borgernes bidrag til debatten om legepladsernes udformning er med til at sikre nogle bedre legepladser og en bedre forankring i lokalmiljøet.

I dag er der heldigvis et stort fokus på sikkerheden på legepladser. Sikkerhedsforholdene skal være forsvarlige og i overensstemmelse med de gældende normer. I 2000 udkom en international standard for sikkerhed på legepladser. Københavns Kommune er i gang med at udarbejde en plan for en gennemgang af samtlige legepladser, der skal sikre, at legepladserne lever op til en forsvarlig sikkerhedsstandard.

Sundheden på legepladserne er ligeledes kommet på dagsordenen. Miljøforbedringer tilgodeses gennem fravalg af trykimprægneret træ og andre giftige materialer. I samarbejde med Miljøkontrollen undersøges jordbundskvaliteten på legepladserne, og Miljøkontrollen udskifter efter en prioriteret liste og i takt med bevillingerne den forurenede jord og de gamle faldunderlag med nye, rene materialer.

Byens legepladser i dag
I dag har Københavns Kommune over hundrede offentlige legepladser. Center for Park og Natur administrerer alle byens legepladser. I årene 2008-2012 istandsætter kommunen alle byens legepladser. Læs mere om projektet under Plads til Leg