Skydebanen bemandede legeplads

Legepladsen Skydebanen

Skydebanen er centralt beliggende på Vesterbro, og har siden 1947 været en populær og velbesøgt legeplads og grøn oase midt i byen.
Mod Istedgade tårner den 20 meter høje og 70 meter brede smukke skydemur fra 1887 sig op, og bidrager til den helt specielle stemning, som vi har her på legepladsen.

Vi har bl.a. 2 boldbaner, basket, stangtennis, stort klatrenet, roterende Dinogynge, almindelige gynger, svævebane med klatretårn. Vi har også et stort soppebassin med springvand, som er meget populært om sommeren.
Om vinteren, hvis der er faldet sne, kan vi tilbyde Vesterbros eneste kælkebakke.

Vi har desuden legecykler, gokarts, løbehjul osv. som man gerne må låne.
Hvis vejret er dårligt, kan de uledsagede børn i alderen 6-15 år benytte sig af de indendørs faciliteter, hvor man kan spille bordetennis, pool, bordfodbold, spille alverdens spil, høre musik, hygge sig og meget andet. Vi har altid tid til en snak, hygge og sjov med børnene, og vi kan hjælpe dem med deres lektier eller sætte aktiviteter i gang.


I 2009 blev legepladsen renoveret i forbindelse med Plads til Leg, hvor vi fik tilført en masse nye ting til legepladsen; en kæmpestor papegøje med rutsjebane og klatreudfordringer, ny stor sandkasse, træterrasser ved soppebassinet, indianerhjørne med tipier, totempæl og bålplads, klatreplanter og bambus. 

 Skydebanens legeplads 2012

 
Sidst redigeret 17/04 - 2012
 

Center for Park og Natur
Islands Brygge 37, 4.sal
2300 København S
Tlf: 33 66 36 60
E-mail: parkognatur@tmf.kk.dk

Forvaltning
Teknik- og Miljøforvaltningen
Legepladsen Skydebanehaven
Absalonsgade 12
1658 København K
Tlf: 33 23 18 59
Send en mail

Åbningtider:

Man-tors: 9.30-17.00
Fre : 10.00-17.00
giv os et praj
Hold København pæn Skriv til os
Er der huller i vejen, flyder det med affald eller mangler der afstribning?
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212