De bemandede legepladser hører under Center for Park og Natur i Teknik- og Miljøforvaltningen. Center for Park og Natur varetager den daglige drift af byens grønne og blå områder - parker, natur og vandområder.De bemandede legepladser er et gratis og åbent tilbud for børn, børnefamilier, daginstitutioner, dagplejere og skoler. Dog er det en god idé at kontakte legepladsen på forhånd og evt. booke tid, hvis I er en større gruppe, f.eks. en daginstitution, og gerne vil benytte de forskellige tilbud på legepladsen.Det pædagogiske personale på legepladsen er ikke ansvarlig for om børnene forlader stedet. De bemandede legepladser kan derfor ikke betragtes som et alternativt pasningstilbud.
Historisk baggrundDen første offentlige legeplads i København blev etableret i forbindelse med anlæggelsen af Ørstedsparken i 1876-1879. Dog var legepladsen blot en mindre grusplads, og langt fra det, som vi forbinder med en legeplads i dag. Kort efter åbnede der i Øster Anlæg endnu en legeplads, som også var en grusplads, men til gengæld var den større, hvilket gav mulighed for forskellige typer af boldspil.I 1891 oprettede Rigmor Bendix Legepladsforeningen i Kjøbenhavn med det formål at skaffe flere offentlige legepladser til københavnerne og i august samme år åbnede den første legeplads forsynet med gynger, vipper og balancebomme.Den første egentlige "brugspark", Hans Tavsens Park på Nørrebro, åbnede omkring 1908. I den vestlige og østlige ende af parken blev der etableret legeområder, som eksisterer den dag i dag som bemandede legepladser. De første bemandede legepladserI 1939 ansatte daværende stadsgartner Jacob Bergmann tre legepladslærerinder, som en forsøgsordning, på de meget besøgte legepladser i Enghaven, Hans Tavsens Parken og Østre Anlæg. Legepladslærerinderne skulle tilrettelægge børnenes lege under frie former og samtidig føre opsyn med legepladsen og sikre at uvedkommende personer blev bortvist. Forsøgsordningen blev en succes og antallet af bemandede legepladser steg. I 1943 var der i alt 10 bemandede legepladser, hvor byens børn opholdt sig det meste af dagen, mens begge forældre var på arbejde. De første primitive træskure blev derfor efterhånden udskiftet med mindre legestuebygninger, hvor der også blev indrettet toiletter til børnene.Udviklingen af de bemandede legepladserI starten af 1950'erne eksisterede der 15 bemandede legepladser ud af byens i alt 137 offentlige legepladser. Fra midten af 1960'erne kom der gang i udviklingen af både de offentlige og de bemandede legepladser. I 1965 åbnede den første byggelegeplads på Frederik V's Vej, og nogle år senere åbnede der yderligere tre byggelegepladser; Bredegrund, Remiseparken og Valbyparken.Alle tre legepladser eksisterer stadig i dag, dog er Valbyparkens bemandede legeplads ikke længere en byggelegeplads, men derimod en naturlegeplads.Remiseparkens byggelegeplads på Amager var en egentlig legepark med alle mulige forskellige legetilbud til børn i alle aldre. Ved siden af byggelegepladsen åbnede Bondegården, som stadig er den eneste bemandede legeplads i København med et omfattende dyrehold.De bemandede legepladser i dagI dag er der 22 bemandede legepladser fordelt over hele byen. De fleste af dem har været med "fra starten af". Det pædagogiske personale på de bemandede legepladser laver aktiviteter, arrangementer og meget andet for byens børn - hvad enten de kommer sammen med deres familier, institutioner eller alene.Fra 2009 til 2011 vil de bemandede legepladser gennemgå renoveringer i forbindelse med Plads til Leg projektet, hvor københavnske legepladser - bemandede som ubemandede - vil blive istandsat til stor glæde for brugerne af legepladserne.