Legepladsen på Nørager Plads er et åbent fritidstilbud for de 6-14 årige, som kan komme og være med i vores mange aktiviteter. Hos os kan man spille forskellige boldspil, være kreativ, spille computerspil, lege og ikke mindst have kammeratligt samvær med andre børn. Det er vigtigt for os, at børnene har mulighed for at lege med hinanden og lære af hinanden og derfor lægger vi stor vægt på en god tone og gensidig respekt for alle på legepladsen.Nørager Plads er også et tilbud til småbørnsfamilierne, daginstitutionerne, dagplejerne og mange andre. Her kan de 0-6 årige benytte vores faciliteter udendørs såsom vores cykler, legeredskaber, bolde og meget andet. Vi har også puslefaciliteter og småbørnstoilet.Vi er en legeplads, som rummer børn i alle aldre, og vi synes det er vigtigt at alle har det rart og hyggeligt, når de er her på legepladsen.