kildevældsparkens legeplads børn leger på legehustag

Kildevældsparkens legeplads

Legepladsen ligger midt i Kildevældsparken, og er en hyggelig legeplads for børn i alle aldre og størrelser.

I 2009 blev legepladsen renoveret i forbindelse med Plads til Leg projektet, hvilket betyder vi har fået mange nye legeredskaber.
Vi har en stor sandkasse med legehuse, sandlegetøj og en rutsjebane til de yngste børn. Der er også nye gynger, bl.a. den populære fugleredegynge.

På vores legeplads lægger vi vægt på, at der skal være udfordringer til alle børn - uanset deres aldre. Til de yngste børn er der trehjulede cykler, løbehjul og biler. Vi har også meget legetøj, som vi gerne låner ud til børnene.
Vi spiller ofte fodbold og hockey med de ældre børn og vores klatrelandskab er også meget populært, både hos de små og store børn.

Legepladsen er overskuelig, solrig og indhegnet, og vi har mange borde og bænke, hvor forældrene kan hygge sig, mens børnene leger. Toiletterne på legepladsen er nyrenoverede og der er mulighed for at skifte de små.
Indenfor i huset er der bøger, legetøj, papir og meget andet - dog er huset forbeholdt børn i skolealderen, da netop denne brugergruppe har et stort behov for at have et samlingssted.
Vi lægger vægt på at skabe et hyggeligt miljø, og året rundt laver vi mange udendørs aktiviteter, som følger årstiderne og som alle selvfølgelig er velkomne til at deltage i.

Temaaften om miljø og energi:

Tirsdag 15. maj 2012 kl. 16.45-19.45
Spar på kemikalier og sorter dit affald
Kræver tilmelding (tilmelding via personalet på legepladsen)


Kildevældparken2012

 
Sidst redigeret 02/05 - 2012
 

Center for Park og Natur
Islands Brygge 37, 4.sal
2300 København S
Tlf: 33 66 36 60
E-mail: parkognatur@tmf.kk.dk

Forvaltning
Teknik- og Miljøforvaltningen
Legepladsen Kildevældsparken
Vognmandsmarken 69
2100 København Ø
Tlf: 39 20 05 17
Send en mail

Åbningtider:

Man-tors: 9.30-17.00
Fre : 10.00-17.00
giv os et praj
Hold København pæn Skriv til os
Er der huller i vejen, flyder det med affald eller mangler der afstribning?
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212