Legepladsen Bispeengen

Bispeengens legeplads


Bispeengen er primært en lokal legeplads, som er beliggende midt i Lundtoftegadeområdet og fungerer som både en legeplads, et socialt centrum og et værested for alle vores brugere og beboere i området.
Vi har mange dagplejemødre og småbørnsinstitutioner, idet legepladsen for nylig er blevet renoveret i forbindelse med Plads til Leg, hvilket er med til at skabe et miljø hvor også småbørnsfamilierne kan trives og udfolde sig.

Trivsel er omdrejningspunktet på vores legeplads. Her kan man altid få en kop the eller kaffe, et opmuntrende ord med på vejen eller en spændende diskussion, mens børnene leger med vores cykler, sandkasseting og rutsjebaner.
Til de lidt større børn har vi også et kæmpe klatrestativ samt playstation og computere.

Man kan, efter aftale, benytte vores lille bålplads og lave snobrød eller vi kan tage staffelierne ud, så man kan afprøve sine kunstneriske evner.
Vi har også åbent hver lørdag eftermiddag for at styrke kontakten og dialogen mellem de forskellige brugere vi har her på Bispeengen.
3 aftner om ugen har vi drenge- og pigeklub, hvor vi hygger, tager på ture, går i svømmehallen, syr, strikker, maler porcelæn osv.

Vi afholder også jævnligt børnediskoteker, bankospil og et par gange om året afholder vi større arrangementer med flere 100 mennesker, og hvor vi har marked for børnene, griller og har forskellig underholdning.

Velkommen til og kom forbi og besøg os. Bispeengen bemandede legeplads


 


 
Sidst redigeret 07/03 - 2012
 

Center for Park og Natur
Islands Brygge 37, 4.sal
2300 København S
Tlf: 33 66 36 60
E-mail: parkognatur@tmf.kk.dk

Forvaltning
Teknik- og Miljøforvaltningen
Legepladsen Bispeengen
Hillerødgade 23B
2200 København N
Tlf: 35 83 98 93
Send en mail

Åbningtider:

Man: 9.30-19.00
Tirs: 9.30-21.00
(kl. 17-21: Drengeklub)
Ons: 9.30-21.00
(kl. 17-21: Pigeklub)
Tors: 9.30-21.00
(kl. 17-21: Drengeklub)
Fre: 10.00-17.00
Lør.: 13.00-17.00
Første søndag i måneden:
kl. 11.00-15.00
giv os et praj
Hold København pæn Skriv til os
Er der huller i vejen, flyder det med affald eller mangler der afstribning?
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212