Begravelse af kister eller nedsættelse af en urne skal ske på en godkendt begravelsesplads, hvilket med få undtagelser vil sige de folkekirkelige kirkegårde eller de kirkegårde, der bestyres af kommunerne.Da de folkekirkelige kirkegårde stort set er de eneste godkendte begravelsespladser, har alle ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på den kirkegård, som hører til deres bopælssogn. Det gælder dog ikke medlemmer af et trossamfund, som selv har en begravelsesplads i sognet.Afdødes aske kan også blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet.Endelig kan stiftsøvrigheden give tilladelse til, at en urne bliver nedsat på en privat ejendom i stedet for på en kirkegård. Man skal opfylde en række betingelser for at opnå tilladelse, blandt andet skal grunden eller ejendommen som udgangspunkt være på mindst 5000 kvadratmeter. Der bliver ikke givet tilladelse til kistebegravelse på privat ejendom.
Vi kan passe dit gravstedSe vores tilbud her
Ris, ros og idéer Skriv til os, hvis du har idéer til forbedringer, eller hvis du har haft gode eller mindre gode oplevelser på kirkegårdene.