Ved dødsfald skal der altid tilkaldes læge, idet der ikke må ske transport af afdøde, før lægen har givet tilladelse. Det vil i almindelighed sige, når der er udstedt dødsattest.

Dødsattesten skal sammen med blanketten "Dødsanmeldelse og anmodning om begravelse/ligbrænding" afleveres i afdødes bopælssogn senest to hverdage efter dødsfaldet. Dette gælder også, selv om afdøde ikke var medlem af folkekirken. Adressen til begravelsesmyndigheden kan findes på www.sogn.dk

Dødsanmeldelsen kan også fås hos begravelsesmyndigheden, som gerne hjælper med at udfylde den. Blanketten kan også udskrives eller udfyldes på www.personregistrering.dk, find den under menupunktet Dødsfald. Sammen med blanketten skal man aflevere den dødsattest, som lægen har udstedt. I praksis er det - hvis man vil have hjælp til at ordne dødsfaldet - bedemanden, der afhenter dødsattesten og sørger for udfyldelse og aflevering af dødsanmeldelsen i bopælssognet og til de øvrige myndigheder.

Hvis afdøde er fundet død, altså hvis døden er indtruffet, uden der har været andre til stede i boligen, eller hvis der foreligger omstændigheder omkring dødsfaldet, som gør, at man ikke umiddelbart kan afgøre, om dødsårsagen har været naturlig, kan der ikke udstedes almindelig dødsattest. Lægen må i den situation indberette tilfældet til politiet. Herefter tager politiet og embedslægen stilling til, om der skal foretages retslægeligt ligsyn. I København vil afdøde i disse tilfælde blive bragt til Retsmedicinsk Institut.

Hvis dødsfaldet finder sted uden for hjemmet, f.eks. på gaden eller i et transportmiddel, vil afdøde sædvanligvis blive ført til et hospital, hvorfra der da drages omsorg for, at der udstedes dødsattest.

De fleste dødsfald sker på hospital, og da udstedes dødsattesten af en hospitalslæge, på samme måde som der udstedes dødsattest i hjemmet ved naturlig død. Hvis der på hospitalet er mistanke om at døden ikke er naturlig, men eventuelt følge af ulykkestilfælde, fejlbehandling, erhvervssygdom eller strafbart forhold, skal dødsfaldet indberettes til politiet, der tager stilling til, om der skal foretages retslægeligt ligsyn.

Hospitalet kan ikke foretage lægevidenskabelig obduktion uden tilladelse fra de nærmeste, som skal underrettes af hospitalet om den planlagte obduktion. De nærmeste kan så vælge at modsætte sig obduktionen ved at sige nej til hospitalet inden seks timer efter at have modtaget hospitalets underretning. Hvis afdødes nærmeste modsætter sig en retslægelig obduktion, der besluttes af politiet, skal politiet inden 24 timer indbringe spørgsmål om lovligheden af beslutningen for retten.

Bemærk at en eventuel pacemaker skal fjernes inden ilægning i kiste. Det sker rutinemæssigt ved dødsfald på hospital. Ved dødsfald i hjemmet eller på institution skal lægen notere på dødsattesten, at afdøde bærer pacemaker og i forbindelse med udstedelse af dødsattesten ringe til kardiologisk klinik y 21 på Bispebjerg Hospital (tlf. 35 31 35 31). Den vagthavende vil da sørge for, at pacemakeren bliver fjernet fra afdøde inden for Københavns Kommunes grænser. Indgrebet er ikke en obduktion.

Det sker, at et menneske forsvinder under sådanne omstændigheder, at vedkommende må anses for at være død. For eksempel ved en brand eller flyulykke, hvor det ikke har været muligt at identificere de eller den omkomne, men hvor man ved, at vedkommende har været til stede. Det kan også være en person, der ses falde over bord fra et skib og derefter forsvinder. I disse og lignende tilfælde kan der ikke skrives en dødsattest, hvorfor sagen overgår til retten, der tager stilling til, om der er tale om et dødsfald.

Har retten ved en kendelse afgjort, at der er tale om et dødsfald, har kendelsen samme gyldighed som en dødsattest. Man kan få brug for kendelsen/dødsattesten f.eks. i forbindelse med overtagelse af afdødes bo, testamentariske bestemmelser om fordeling af bo mellem pårørende og lignende.

Hvis man ønsker det, er der ikke noget i vejen for, at der afholdes mindehøjtidelighed, og det er desuden muligt at oprette et gravsted på kirkegården til minde om afdøde, blot det er efter de almindelige regler, der gælder det pågældende sted.

Begravelse af kister eller nedsættelse af en urne skal ske på en godkendt begravelsesplads, hvilket med få undtagelser vil sige de folkekirkelige kirkegårde eller de kirkegårde, der bestyres af kommunerne.

Da de folkekirkelige kirkegårde stort set er de eneste godkendte begravelsespladser, har alle ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på den kirkegård, som hører til deres bopælssogn. Det gælder dog ikke medlemmer af et trossamfund, som selv har en begravelsesplads i sognet.

Afdødes aske kan også blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet.

Endelig kan stiftsøvrigheden give tilladelse til, at en urne bliver nedsat på en privat ejendom i stedet for på en kirkegård. Man skal opfylde en række betingelser for at opnå tilladelse, blandt andet skal grunden eller ejendommen som udgangspunkt være på mindst 5000 kvadratmeter. Der bliver ikke givet tilladelse til kistebegravelse på privat ejendom.