Oplevelser på egen hånd

Tag én af vores brochurer med på kirkegården

125 udvalgte gravsteder på Vestre Kirkegård

Brochuren om Vestre Kirkegård fortæller om stedets historie, specielle gravstedsafdelinger, kulturhistoriske værdier samt flora og fauna. Brochuren rummer også et detaljeret kort over kirkegården med angivelse af 125 kunstnerisk interessante monumenter og/eller fortjenstfulde personers gravsteder, herunder Thorvald Staunings, Herman Bangs og Tove Ditlevsens. Kortet viser desuden vej til 50 af kirkegårdens særligt interessante træer og vækster. Download eller rekvirer brochuren her.

Se desuden bogen Skriften på stenen for en komplet registrant (anno 2001) over bevaringsværdige gravminder på Vestre Kirkegård.

119 udvalgte gravsteder på Assistens Kirkegård

Guiden til Assistens Kirkegård (ny udgave fra 2012) rummer foruden en introduktion til kirkegårdens historie eksempler på nogle af de tusindvis af bevaringsværdige gravsten, der er med til at gøre en tur på Københavns bedst kendte kirkegård til noget helt særligt. På brochurens kort er placeringen af 119 af de mest interessante historiske og/eller kunstneriske gravsteder markeret. Download eller rekvirer den nye brochure om Assistens Kirkegård her

Hvis brochurens kortfattede indføring og begrænsede udvalg af bemærkelsesværdige grave ikke er nok, kan vi henvise til den over 1000 sider store bog Assistens 250.

En guidet tur til tidstypiske grave på Assistens Kirkegård

Forsiden af brochuren om tidstypiske grave på Assistens Kirkegård fra årene 1760-2010. Klik her for at downloade eller bestille den fra publikationsdatabasen. Den 6. november 2010 fyldte Assistens Kirkegård 250 år. Det markerede vi blandt andet med anlæggelsen af såkaldte jubilæumsgrave - gravsteder, der i både monument og beplantning er repræsentative for deres tid. Det yngste af disse gravsteder er fra 2007, det ældste fra 1795. Med jubilæumsgravene kan publikum ergo begive sig på vandring gennem 250 års gravskik, strækkende fra slutningen af det 18. århundrede til begyndelsen af det 21.

Københavns Kommunes kirkegårdsforvaltning har udgivet en brochure om disse tidstypiske gravsteder - inklusiv rutekort, så man på egen hånd kan finde rundt til gravstederne og læse om deres karakteristika. Brochuren, der hedder "Tidstypiske grave på Assistens Kirkegård 1760-2010", udleveres på Assistens Kirkegårds kontor og kan også rekvireres eller hentes i elektronisk form i vores publikationsdatabase

Læs også om vores lydvandring på Assistens Kirkegård.

 
Sidst redigeret 01/02 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Kirkegårde
Frederiksborgvej 125
Postboks 448
2400 København NV
Tlf: 82 33 46 00
Fax: 35 82 10 29
E-mail: kirkegaarde@tmf.kk.dk

Åbningstider
 Rundvisninger 2012
Rundvisninger på kirkegårdene i 2012
Se programmet her
Forsidebilledet på ny bog om Assistens Kirkegård

Stor bog om Assistens Kirkegård 
Læs om bogens indhold, og hvordan du køber den, her.

 

To duer i relief

Ris, ros og idéer 
Skriv til os, hvis du har idéer til forbedringer, eller hvis du har haft gode eller mindre gode oplevelser på kirkegårdene.

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212