Kunst og bygninger på Bispebjerg Kirkegård

Bygninger

Administrationsbygning ved Bispebjerg Kirkegårds hovedindgangIndgangsportal og administrationsbygninger ved Frederiksborgvej 125 er opført 1903 efter tegning af arkitekt Andreas Clemmensen.

Krematoriet ved hovedindgangen er er opført 2001-03 efter tegning af Friis & Moltke. Bispebjerg Kirkegårds krematoriumDet erstattede arkitekt Holger Jacobsens gamle krematorium med tilhørende kapelsale over for Grundtvigskirken. Bygningen findes stadig, men er i dag overgået til Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning.

Nordre Kapel, der i dag fungerer som depot, er opført 1910 efter tegning af arkitekt Andreas Clemmensen.


Søndre Kapel på Bispebjerg KirkegårdSøndre Kapel, der stadig fungerer som kapel, er opført 1912, også efter tegning af Andreas Clemmensen. Kapellet blev ombygget 1931 efter tegning af arkitekt Tyge Hvass.

Muren ud til Frederiksborgvej og Skoleholdervej er opført 1940.

Nordvestligt på kirkegården er mandskabsbygninger og materialgård placeret. Mandskabsbygningernes ældste del stammer fra 1916 og er tegnet af Holger Jacobsen. I 1933 tegnede Tyge Hvass nye staldbygninger, og i 1945 stod han for en større udvidelse af Holger Jacobsens folkelokaler.

Kirkegårdens kolumbarium er opført i årene 1920-44 efter tegning af arkitekt Holger Jacobsen. I dag er kun den ene af de tre længer i brug. I del af bygningen nærmest Frederiksborgvej anvendes som tibetansk-buddhistisk urnehal.Bispebjerg Kirkegårds kolumbarium

I perioden 1903-2001 lå der et trækapel kaldet Østre Kapel ved hovedindgangen, hvor i dag det nye krematorium ligger. Det var oprindeligt tegnet af Andreas Clemmensen, men blev 1930 udvidet og moderniseret efter tegning af Tyge Hvass.


Kunst

Fællesmonument på den gamle askefællesgrav er opstillet 1926 og tegnet af arkitekt Holger Jacobsen.

Fællesmonumentet på ny askefællesgrav (kaldet "Nøgen ung mand") er opstillet 1960 og skabt af billedhuggeren Knud Nellemose. Det er skænket af Dansk Ligbrændingsforening.

Mindesmærke for de faldne den 29. august 1943 og 19. sept. 1944 er skabt af Povl Søndergaard. Det blev opstillet på afdeling 10 i 1947.

Det russiske krigsmindesmærke på afdeling 10 er opstillet 1990 og skabt af den russiske kunstner Anatolij Dioma. Monumentet er skænket af den russiske stat. Det russiske krigsmindesmærke på Bispebjerg KirkegårdKunstværket 'Den lutrede sjæl, der bliver frigjort'

Skulpturen i urnehave C (kaldet "Den lutrede sjæl, der bliver frigjort") er skabt af billedhuggeren Mathilius Schack Elo. Den er skænket af Dansk Ligbrændingsforening og opstillet i 1941.

Portrætbusten af Amalie Skram i urnehave D er skabt af den norske billedhugger Per Ung og doneret af Norsk Kulturdepartement. Opstillet 1996.

Den store rokkesten ved ny askefællesgravs udvidelse er skabt af billedhuggeren Preben Boye. Stenen kaldes "Stemningen" og blev opstillet i 2003.
Kunstværket 'Stemningen'

 
Sidst redigeret 06/10 - 2011
 
Henvendelse Henvendelse
Bispebjerg Kirkegård
Frederiksborgvej 125
2400 København NV
Tlf: 82 33 46 00
Fax: 35 82 10 29
E-mail: bisp@tmf.kk.dk

Åbningstider

Forvaltning:
Teknik- og Miljøforvaltningen
Forsidebilledet på ny bog om Assistens Kirkegård

Stor bog om Assistens Kirkegård 
Læs om bogens indhold, og hvordan du køber den, her.

 

To duer i relief

Ris, ros og idéer 
Skriv til os, hvis du har idéer til forbedringer, eller hvis du har haft gode eller mindre gode oplevelser på kirkegårdene.

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212