Bispebjerg Kirkegård


Bispebjerg Kirkegård er fra 1903 og blev anlagt, fordi København i perioden omkring forrige århundredeskifte var i voldsom vækst. Ca. 300.000 mennesker flyttede til byen de sidste tre årtier af 1800-tallet, og derfor var en ny, stor kirkegård nødvendig. Bispebjerg Kirkegård er i dag på godt 43 ha, der foruden gravsteder også levner plads til nogle af Nordvestkvarterets smukkeste alléer - og til Danmarks største og mest moderne krematorium.

Bispebjerg Kirkegård er vokset op parallelt med en ny idé, som nu er over 100 år gammel: kremering. Denne begravelsesform er langt den foretrukne i København, og det har sat sit præg på kirkegården med de mange pyntelige urnegravsteder, men også den store, smukke aksefællesgrav, hvor mange hundredetusinde københavnere er blevet begravet gennem tiderne. Bispebjerg Kirkegård har også et kolumbarium, dvs. en urnehal, hvor urnerne opsættes på hylder. I kolumbariet findes endvidere et rum for buddhister. Alle gravstedstyperne kan erhverves af borgere i og uden for København. Desuden findes en række specialafdelinger i brug som er tiltænkt særlige befolkningsgrupper, her er en russisk, svensk, katolsk og muslimsk afdeling.

Ved højtideligheder kan Bispebjerg Kirkegårds Søndre Kapel benyttes. Det ligger smukt midt inde på kirkegården og har plads til 40 siddende.

 
Sidst redigeret 01/02 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Bispebjerg Kirkegård
Frederiksborgvej 125
2400 København NV
Tlf: 82 33 46 00
Fax: 35 82 10 29
E-mail: bisp@tmf.kk.dk

Åbningstider

Forvaltning:
Teknik- og Miljøforvaltningen
Gruppe på rundvisning på kirkegården

Grupper kan bestille gratis rundvisninger hele året 
Læs om rundvisningsemner og hvordan du bestiller.

To duer i relief

Ris, ros og idéer 
Skriv til os, hvis du har idéer til forbedringer, eller hvis du har haft gode eller mindre gode oplevelser på kirkegårdene.

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212