Assistens Kirkegård

Assistens Kirkegård blev taget i brug i 1760. Den ligger midt på Nørrebro og er bydelens største grønne område. Store dele af kirkegården fungerer i dag som museumsområde og mindepark, og ca. 1/3 af kirkegårdens areal skal i 2020 omdannes til decideret park. Lokalkirkegården, der er placeret midt på kirkegården, skal dog bestå frem til år 2150. Her findes et stort udvalg af både kiste- og urnegravsteder - og også en bemærkelsesværdig stor variation i gravstedsejernes mindedyrkelse, der ofte har et meget personligt præg.

Assistens Kirkegård var i godt 100 år byens hovedbegravelsesplads og er i historisk lys især forbundet med guldalderens København. Mange af Danmarkshistoriens store skikkelser er blevet begravet her - med Søren Kierkegaard og H.C. Andersen som de fremmeste.

Assistens Kirkegård var oprindeligt kun på størrelse med dét, der i dag udgør afdeling A. Gentagende udvidelser gennem tiderne har bevirket, at kirkegårdens nuværende areal er på ca. 20 ha.

På Assistens Kirkegård er der ikke noget kapel, som kan bruges til højtideligheder. Kapellet ved kirkegårdens hovedindgang huser i stedet det videnspædagogiske aktivitetscenter Kulturcentret Assistens.

Læs mere i brochuren om Assistens Kirkegård.

Bemærk! Assistens Kirkegårds kontor er lukket pr. 1. oktober 2011.
Alle henvendelser vedrørende salg og pasning af gravsteder skal fra og med den 1. oktober 2011 rettes til:


Vestre Kirkegårds kontor
Vestre Kirkegårds Allé 15
2450 København SV
Telefon: 82 33 46 60
Fax: 33 31 05 91
E-mail: ve@tmf.kk.dk


Vestre Kirkegårds kontor er åbent for personlig henvendelse hverdage fra kl. 9-14.

 
Sidst redigeret 01/02 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Assistens Kirkegård ligger på Kapelvej 2, 2200 Kbh N.

Al henvendelse ang. Assistens Kirkegård skal rettes til:

Vestre Kirkegård
Vestre Kirkegårds Allé 15
2450 København SV
Tlf: 82 33 46 60
Fax: 33 31 05 91
E-mail: ve@tmf.kk.dk

Åbningstider

Forvaltning:
Teknik- og Miljøforvaltningen
Gruppe på rundvisning på kirkegården

Grupper kan bestille gratis rundvisninger hele året 
Læs om rundvisningsemner og hvordan du bestiller.

Forsidebilledet på ny bog om Assistens Kirkegård

Ny stor bog om Assistens Kirkegård 
Læs om bogens indhold, og hvordan du køber den, her.

 

To duer i relief

Ris, ros og idéer 
Skriv til os, hvis du har idéer til forbedringer, eller hvis du har haft gode eller mindre gode oplevelser på kirkegårdene.

 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212