Fakta om cykelbyen København

Her kan du finde relevante fakta og statistik om cykelbyen København.

Hvor meget bliver der cyklet i København?

35 % af alle, der arbejder eller studerer i København, tager cyklen. Det bliver til 1.21 mio. cyklede kilometer hver dag året rundt. Tallet dækker både københavnere og pendlere.  

Hvor meget cykler københavnerne selv?

  • 55 % af alle københavnere cykler på arbejde eller studie hver dag - også hvis det ligger uden for kommunen.
  • 84 % af københavnerne har adgang til en cykel
  • 68% cykler mindst en gang om ugen 
     

Hvorfor cykler københavnerne?

  • Det er hurtigst: 55 %
  • Det er bekvemt:33 %
  • Det er sundt: 32 %
  • Det er billigt: 29 %

 

Hvor mange cykelstier er der i København?

Der er ca. 350 km cykelsti og cykelbaner.

Får cykelstier flere på cyklen?

Hver gang kommunen laver cykelsti på en gade, kommer der 20 % flere cyklister og 10 % færre biler på stedet.

Hvor mange grønne cykelruter?

Der er i alt 41 km grønne cykelruter, og der er hele tiden nye strækninger på vej.  

Hvor hurtigt kommer man gennem byen på cykel?

Rejsefarten på cykel i København er i gennemsnit 16 km/timen, mens bilisternes er 27 km/timen (2005).

Hvordan går det med cyklisternes tryghed?

67 % af de københavnske cyklister føler sig trygge i trafikken. Kun 5 % af byens cyklister føler sig meget utrygge i trafikken.

Hvad kan få cyklister til at lade cyklen stå?

Regnvejr er den primære årsag, hvis københavnere, der ellers cykler hver dag, lader cyklen stå. Sandsynligheden for at komme ud i regnvejr, når man dagligt cykler til og fra arbejde i København, er i gennemsnit 1 ½ gang om måneden.

Hvad koster en cykelsti?

Det koster ca. 8 mio. kr. at anlægge 1 km cykelsti og ½ mio. kr. at afmærke 1 km cykelbane. Til sammenligning er prisen for 1 km metro 1 mia. kr., mens 1 km udvidet motorvej koster 70-100 millioner.

Cykelrekorder

Holland og Danmark er de lande i Europa, hvor der cykles mest, henholdsvis 2,5 og 1,6 km pr. indbygger pr. dag (København og Frederiksberg kan endda prale med hele 3 km pr. indbygger pr. dag.) Grækere, spaniere og portugisere ligger lavest med 100 meter pr. indbygger pr. dag.
Danmark er sammen med Holland det land i verden, hvor de fleste transportture foregår på cykel. I Holland er det 27 %, i Danmark 18 % og i USA beskedne 1 %. 


For at se yderligere fakta om cykelbyen København, kan du se mere i Cykelregnskabet 2010


Mere detaljeret data

Er du interesseret i mere detaljeret data om cykling i København, kan du se mere her: detaljeret cykeldata

 
Sidst redigeret 11/05 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Center for trafik
Islands Brygge 37
E-mail: trafik@tmf.kk.dk
For flere oplysninger
 
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212