I Københavns nye cykelstrategi kan du læse om de nye tiltag og planer, som sætter rammen for de mere langsigtede og overordnede prioriteringer på cykelområdet, som blandt andet skal medvirke til, at vi når målsætningen om at blive verdens bedste cykelby inden udgangen af 2015. Strategien blev godkendt af Borgerrepræsentationen d. 1. december 2011. Denne strategi afløser Københavns tidligere cykelstrategi "Cykelpolitik 2002-2012".
Fra god til verdens bedste - Københavns cykelstrategi 2011-2025
Hvert andet år udarbejder Københavns Kommune et såkaldt cykelregnskab. Her gøres det op, hvordan det går med at nå de mål, der er sat på cykelområdet. Cykelregnskabet er udkommet siden 1995 og giver et godt overblik over, hvad der sker af forbedringer for cyklisterne - og hvad der kan gøres bedre.
Cykelregnskabet 2010
Der er lavet en plan for, hvor mange nye cykelstier og cykelbaner, der skal laves i København de næste år. Den såkaldte Cykelstiprioriteringsplan dækker perioden 2006-2016 og angiver rækkefølgen for næsten 70 kilometer nye cykelstier og cykelbaner. Prisen for at gennemføre cykelstiprioriteringsplanen i sin nuværende udformning er ca. 400 mio. kr.
Læs mere om Cykelstiprioriteringsplanen 2006-16Notat om Cykelstiprioriteringsplanen den 28. oktober 2005
I 2008 besluttede politikerne i Borgerrepræsentationen enstemmigt at arbejde for at gøre København til en renere, sundere og mere miljøvenlig by. Der er sat fire hovedmål frem til 2015, og et af målene er at blive "verdens bedste cykelby".Du kan læse mere om visionen om at gøre København til verdens bedste cykelby i visionsdokumentet "Miljømetropolen - Vores Vision CPH 2015" eller ved at lade dig guide over til hjemmesiden om København som Miljømetropol 2015.
Byens politikere har vedtaget en vision om at skabe en metropol, der inviterer til byliv, aktivitet og bevægelse. Et af de konkrete mål er at udvikle netværket af forbindelser og promenader, så cyklister og fodgængere får tryggere rammer og flere oplevelser på deres vej gennem byen. Du kan læse mere på hjemmesiden "Metropol for mennesker" eller i visions dokumentet:
Metropol for mennesker. Vision og mål for Københavns byliv 2015
Miljøregnskabet følger med i, om vi år for år opfylder de mål, der er sat for at København i 2015 kan kalde sig Miljømetropol.
Læs alt om miljøregnskabet på hjemmesiden Københavns miljøregnskab eller i dokumentet:Københavns Miljøregnskab 2010
I 2002 udgav Københavns Kommune for første gang en egentlig cykelpolitik. Deri kan du læse om de tiltag og planer på cykelområdet, der blev lagt for de følgende 10 år. Der blev dengang sat en række mål, som siden er skrevet ind i Miljømetropolens hovedmål. Cykelpolitikken 2002-2012 er blevet afløst af Købehavns nye cykelstrategi “Fra god til verdens bedste” - se ovenfor.
Københavns Cykelpolitik 2002 - 2012
Grønne cykelruter i København
Klik på billedet for at få vist etkort over realiserede og planlagtegrønne cykelruter i pdf-format.
Cykelkort over København
Klik på billedet for at få vist cykelkortet i pdf-format. For at bestille en trygt version af cykelkortet tryk her...