Grønne cykelruter

Her kan du læse om de grønne cykelruter i København.
Foto fra cykelruteDe grønne cykelruter i København er et sammenhængende net af cykel- og gangstier, der på lange strækninger løber gennem åbne, rekreative områder, fx parker og havnefronter. Ruterne går uden om de trafikerede veje, som nemt og trygt kan krydses undervejs, fx via stibro eller særlig signalregulering.

Der er planlagt i alt 22 grønne cykelruter på tilsammen ca. 110 km. De første ca. 40 km er allerede anlagt, resten følger de kommende år. Ruterne bliver skiltet med standere, der både viser vej og angiver distancer.

Kort over de grønne cykelruter – realiserede og planlagte ruter

De realiserede grønne cykelruter er også markeret på cykelstikortet, hvor du kan få et mere detaljeret overblik over dem. Se cykelkortet.


Brug de grønne cykelruter til arbejde og i fritiden
De grønne cykelruter er til rekreation, cykelmotion, løb, gåture, skateboard og anden leg på hjul. Samtidig er de et tilbud til alle, der cykler til arbejde og uddannelsessted om at lægge hele eller dele af den daglige cykeltur gennem rolige, grønne omgivelser uden busser og biler omkring sig.

Fra 40 til 110 kilometer grønne ruter
Nettet af grønne cykelruter bliver udbygget i den takt, politikerne bevilger penge til det. Rækkefølgen for, hvilke ruter der skal anlægges først, er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune i 2006.


Grønne cykelruter uden grænser
Cyklister holder sig sjældent inden for kommunens, regionens og landets grænser. Derfor er arbejdet med de grønne cykelruter koordineret med Den Grønne Sti i nabokommunen Frederiksberg og med de grønne hovedstier i Region Hovedstaden. Det nationale og Eurovelo net af cykelruter løber desuden gennem København og vil blive tilpasset, så disse ruter falder sammen med de nye, grønne cykelruter, så også cykelturister fra andre dele af Danmark og fra udlandet får glæde af dem. 


 
 
Sidst redigeret 16/01 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Center for trafik
Islands Brygge 37
E-mail: trafik@tmf.kk.dk
For flere oplysninger
 

 

Finansierede cykelprojekter
fra 2011 og frem.

Ved at klikke på linket kan du få
vist et kort over de cykelprojekter
der er vedtaget og finansieret i
2011 og frem.

giv os et praj
Hold København pæn Skriv til os
Er der huller i vejen, flyder det med affald eller mangler der afstribning?
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212