Cykelstier og -baner

København fik sin første cykelsti omkring 1910, og i dag er byen gennemkrydset af et net af cykelstier på 346 km. Dertil kommer 23 km cykelbaner samt 43 km grønne cykelruter.

Hvad er forskellen på cykelsti og cykelbane?

 Foto af cykelbane
Cykelstier
er de velkendte, asfalterede stier for cyklister med kantsten både ud mod bilerne og ind mod fodgængerne. Cykelbaner ligger derimod i samme niveau som kørebanen og er markeret med en bred, hvid stribe.

Det koster i runde tal 8 millioner kr. at lave 1 kilometer cykelsti og 500.000 kr. at afmærke 1 kilometer cykelbane.

Se et cykelkort over København

Københavns Kommune har udarbejdet et kort over byens cykelmuligheder med alle cykelstier, cykelbaner og grønne cykelruter. Se cykelkortet.

Flere stier får flere på cyklen

Statistikken fortæller, at flere og bredere cykelstier får flere københavnere til at tage cyklen. Hver gang Københavns Kommune anlægger cykelsti på en vej, kommer der 20 % flere cyklister og 10 % færre biler på strækningen. Flere cykelstier står da også højt på københavnernes ønskeliste.

Fra 2008 til 2010 er der blevet anlagt 8 km. cykelsti og 5 km. cykelbaner. I 2011 er der planlagt flere cykelstier og -baner, som skal gøre hverdagen lettere for de københavnske cyklister. Få et overordnet overblik over finansierede cykelprojekter for 2011 og frem.

Cykelstiprioriteringsplanen

Der er lavet en plan for, hvor mange nye cykelstier og cykelbaner, der skal laves i København de næste år. Den såkaldte Cykelstiprioriteringsplan dækker perioden 2006-2016 og angiver rækkefølgen for næsten 70 kilometer nye cykelstier og cykelbaner. Prisen for at gennemføre cykelstiprioriteringsplanen i sin nuværende udformning er ca. 400 mio. kr.
Cykelstiprioriteringsplanen 2006-16 (pdf)
Indstilling til Bygge- og Teknikudvalget den 9. november 2005
Notat om Cykelstiprioriteringsplanen den 28. oktober 2005

 
Sidst redigeret 16/01 - 2012
 
Henvendelse Henvendelse
Center for trafik
Islands Brygge 37
E-mail: trafik@tmf.kk.dk
For flere oplysninger
 

 

Finansierede cykelprojekter
fra 2011 og frem.

Ved at klikke på linket kan du få
vist et kort over de cykelprojekter
der er vedtaget og finansieret i
2011 og frem.

giv os et praj
Hold København pæn Skriv til os
Er der huller i vejen, flyder det med affald eller mangler der afstribning?
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212