Februar 2012, Anlægsstart for kanalbroer på ChristianshavnOktober 2009, Internationale cykel- og gangbroer i KøbenhavnSeptember 2009, Københavnerne vil suse over ny broforbindelseMarts 2009, Verdensberømte arkitekter skal bygge broer
Københavns Kommune har netop indgået kontrakt med E. Pihl & Søn A/S om opførelse af Trangravsbroen og Proviantbroen på Christianshavn.Kontraktunderskriften er startskuddet til byggeriet af broerne, som sammen med Inderhavnsbroen giver nye forbindelser på tværs af byen.
Så er det første spadestik taget til broen over Inderhavnen, der om knap 1½ år er parat til byens mange fodgængere og cyklister.Onsdag den 5. oktober tog overborgmester Frank Jensen, teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal samt direktør for A.P. Møller fonden i fællesskab det første spadestik og gav broerne gode ord med på vejen om deres betydning for København som en grøn cykelby.Ved samme lejlighed afslørede borgmesteren navnene på de nye broer og overrakte de tre vindere af navnekonkurrencen, deres velfortjente præmier: gavekort til cykler.Den kommende bro over Inderhavnen kommer til at hedder INDERHAVNSBROEN, den kommende bro over Christianshavns Kanal og Trangraven navngives TRANGRAVSBROEN og den kommende bro over Proviantmagasingraven navngives PROVIANTBROEN.Der var flere forslagsstillere, som foreslog de vindende navne, derfor har vi trukket lod:Inderhavnsbroen: Anders Søberg, NørrebroTrangravsbroen: Flemming Rickfors, Væggerløse (Falster)Proviantbroen: Catherine Hemmert Lund, FrederiksbergSe plancherne om de nye broer under infomateriale
Invitation til første spadestik på broen over InderhavnenKøbenhavns Kommune tager første spadestik til den nye bro over Inderhavnen den 5. oktober kl. 16.30-18.00. Ved arrangementet afslører vi også vinderne af navnekonkurrencen for broen over Inderhavnen samt broerne over Christianshavns kanaler.Når hele broforbindelsen står færdig i 2013, tager det ikke mange minutter for byens mange cyklister at komme fra Indre by til Christianshavn, Holmen samt Amagers mange skønne områder. Det skal fejres og du er inviteret!
Københavns Kommune indgik mandag den 19. september 2011 kontrakt med entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn A/S om at anlægge broen over Inderhavnen. Anlægsarbejdet forventes at påbegynde umiddelbart efter 1. spadestik den 5. oktober 2011.
Københavns Kommune afholder åstedsforretning onsdag den 28. september 2011 i forbindelse med ekspropriationsprocessen for broerne over Christianshavns Kanal, Trangraven og Proviantmagasingraven.Ekspropriationen bliver gennemført efter bestemmelserne i vejloven.Teknik- og Miljøudvalget forventes at træffe ekspropriationsbeslutning den 28. november 2011.
Kystdirektoratet har givet endelig tilladelse til at etablere bro over Christianshavns Kanal/Trangraven samt Proviantmagasingraven. Kystdirektoratet begrunder tilladelsen med, at etablering af den ansøgte bro vil medvirke til opfyldelsen af målsætningen om at begrænse biltrafikken ind i byen og forbedre muligheden for, at man hurtigt og sikkert kan komme rundt i byen på cykel og til fods. Direktoratet mener ligeledes, at kommunen har tilgodeset sejlendes interesser ved valg af broernes udformning, da broerne bliver oplukkelige.
Navnekonkurrencen er slutNavnekonkurrencen for broerne er nu lukket for flere forslag. Vi har modtaget mere end 600 bud på navnesæt, som nu bliver behandlet i bedømmelsesudvalget, som indstiller 2-3 navnesæt til endelig vurdering. Navnene på de nye broer samt vinderen eller vinderne af konkurrencen offentliggøres i forbindelse med første spadestik på bro over Inderhavnen til oktober.
Ansøgning om Kystdirektoratets tilladelsePå baggrund af myndighedsprojektet for bro over Christianshavns Kanal og Trangraven har Teknik- og Miljøforvaltningen sendt en ansøgning til Kystdirektoratet om tilladelse til at bygge denne del af broforbindelsen. Du kan læse ansøgningen under Infomateriale - Kystdirektoratets myndighedsbehandling. Kommunen fik endelig tilladelse til at bygge broen over Inderhavnen d. 13. januar 2011. Kystdirektoratet gav tilladelsen, fordi broen opfylder direktoratets krav til broens udformning.Inden sommerferien vil forvaltningen søge om frigivelse af broernes anlægsbevilling. Både Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget samt Borgerrepræsentationen skal godkende frigivelsen af midler til at bygge broforbindelsen. På baggrund af en frigivet anlægsbevilling forventer forvaltningen, at anlægsarbejdet for broen over Inderhavnen kan gå i gang til efteråret.
Lokalplanen er anbefaletLokalplanen for Bro over Inderhavnen og Christianshavns Kanaler er endelig godkendt på Borgerrepræsentationens møde d. 10. februar 2011.Lokalplanens vedtagelse har afventet afgørelsen af Teknik- og Miljøforvaltningens klage til Naturklagenævnet vedrørende betingelserne i Fredningsnævnets dispensation. Naturklagenævnet gav i december 2010 Københavns Kommune medhold i klagen, så vinderforslagets lette og elegante bro kan opføres. Eneste vilkår for opførelsen er, at broreglementet, som sejlerne skal forholde sig til når de skal igennem broen, skal godkendes af fredningsmyndighederne.Kystdirektoratets endelige tilladelseKommunen har nu fået en endelig tilladelse til at bygge broen over Inderhavnen. Det er sket på baggrund af myndighedsprojektet for broen. Kystdirektoratet har d. 13. januar 2011 givet deres tilladelse, fordi broen opfylder direktoratets overordnede krav til broens udformning.Du kan læse tilladelsen i sin fulde længde her (pdf)Den endelige tilladelse for kanalbroerne søger kommunen om, når myndighedsprojektet for disse broer er udarbejdet. Det sker i løbet af foråret 2011.
Kystdirektoratets endelige tilladelseKommunen har nu fået en endelig tilladelse til at bygge broen over Inderhavnen. Det er sket på baggrund af myndighedsprojektet for broen. Kystdirektoratet har d. 13. januar 2011 givet deres tilladelse, fordi broen opfylder direktoratets overordnede krav til broens udformning.Du kan læse tilladelsen i sin fulde længde her (pdf)Den endelige tilladelse for kanalbroerne søger kommunen om, når myndighedsprojektet for disse broer er udarbejdet. Det sker i løbet af foråret 2011.Lokalplanen er anbefaletTeknik- og Miljøudvalget anbefalede d. 17. januar 2011 at vedtage lokalplanen for Bro over Inderhavnen og Christianshavns Kanaler. Lokalplanen skal herefter til endelig godkendelse i Økonomiudvalget d. 8. februar og Borgerrepræsentationen 10. marts 2011.Lokalplanens vedtagelse har afventet afgørelsen af Teknik- og Miljøforvaltningens klage til Naturklagenævnet vedrørende betingelserne i Fredningsnævnets dispensation. Naturklagenævnet gav i december 2010 Københavns Kommune medhold i klagen, så vinderforslagets lette og elegante bro kan opføres. Eneste vilkår for opførelsen er, at broreglementet, som sejlerne skal forholde sig til når de skal igennem broen, skal godkendes af fredningsmyndighederne.
Naturklagenævnet har i et brev af den 13. december 2010 afgjort, at Københavns Kommune får dispensation til at bygge en bro over Christianshavns Kanal og Trangraven.Københavns Kommune valgte i marts 2010 at klage over Fredningsnævnets dispensation til at bygge en bro over Christianshavns Kanal, fordi den bro, der kunne bygges var unødigt stor og upraktisk i forhold til vinderforslaget fra arkitektkonkurrencen. Naturklagenævnet har nu givet Københavns Kommune medhold i klagen, så vinderforslagets lette og elegante bro kan opføres. Eneste vilkår for opførelsen er, at broreglementet, skal godkendes af fredningsmyndighederne, dvs. de regler sejlerne skal forholde sig til når de skal igennem broen.Læs afgørelsen her. Sammen med broen over Proviantmagasingraven og skydebroen over Inderhavnen vil broprojektet være med til at profilere København som en af Europas førende cykelbyer. Københavns Kommune har sendt denne pressemeddelelse ud i dag.Det videre forløbMed afgørelsen kan Københavns Kommune fortsætte projekteringen af kanalbroerne. Rådgiverteamet Feichtinger MM går nu i gang med at udarbejde hovedprojekt for broerne, hvorefter Kystdirektoratet skal give endelig tilladelse til opførelse af kanalbroerne. Lokalplanforslaget sendes til vedtagelse i TMU, ØU og BR i januar - marts 2011 og forslaget til broåbningspolitikken sendes i høring 15. december - 31. januar 2011.Vi forventer at afholde første spadestik efter sejlsæsonen i 2011 og, at broerne står færdige i 2013. Se illustration af kanalbroerne.
Fredningsdispensation til broer i Christianshavns KanalKanalerne på Christianshavn er ifølge ”Deklaration vedrørende Kanalerne” fra 1966 fredede. Fredningsnævnet har givet dispensation til, at der opføres en bro over kanalerne. Begrundelsen for at tillade broen er, at Fredningsnævnet finder, at behovet for at binde byen bedre sammen med hensigtsmæssige gang- og cykelstier, bør imødekommes. Fredningsnævnet knytter dog fem betingelser til dispensationen fra fredningen. Teknik- og Miljøforvaltningen påklager fire ud af de fem betingelser til Naturklagenævnet, som er klagemyndighed. Forvaltningen anker beslutningen fordi den udformning af broerne, som Fredningsnævnet har givet dispensation til at realisere, blandt andet vil kræve en langt kraftigere konstruktion, som visuelt vil være dominerende og derfor uønsket af æstetiske hensyn. Den kraftigere konstruktion vil desuden kræve mere plads på land, hvilket er uhensigtsmæssigt for de miljøer, broerne skal indpasse sig i. Læs Fredningsnævnets afgørelse og forvaltningens klage under Infomateriale i menu til venstre.Lokalplanforslaget Teknik- og Miljøforvaltningen har i alt modtaget 3.784 høringssvar til lokalplanforslaget. Alle henvendelserne er blevet behandlet med henblik på vurdere, om de skal medføre eventuelle forslag til ændringer i lokalplanen. Teknik- og Miljøudvalget behandlede lokalplanen d. 16. august 2010 og besluttede på mødet, at de vil behandle høringssvarene og eventuelle ændringer til lokalplanen, når Naturklagenævnet er kommet med en afgørelse. På det samme møde afgav udvalget en protokolbemærkning om, at et flertal fortsat støtter opførelsen af broforbindelsen over Inderhavnen og Christianshavns kanaler. Når Teknik- og Miljøudvalget har behandlet sagen, vil den efterfølgende skulle behandles i Borgerrepræsentationen. Der forventes en afgørelse fra Naturklagenævnet senest i november 2010.
Lokalplanforslaget Teknik- og Miljøforvaltningen har i alt modtaget 3.783 høringssvar til lokalplanforslaget. Alle henvendelserne behandles i øjeblikket og indgår i arbejdet med den endelige indstilling, der skal sendes til vedtagelse i Borgerrepræsentationen. Indstillingen behandler de svar, vi har modtaget i høringsfasen, og forholder sig til, om de skal medføre eventuelle forslag til ændringer i lokalplanen.Teknik- og Miljøudvalget behandler lokalplanen d. 16. august 2010, og den er efterfølgende i Borgerrepræsentationen d. 23. september 2010.Fredningsdispensation til broer i Christianshavns KanalKanalerne på Christianshavn er ifølge ”Deklaration vedrørende Kanalerne” fra 1966 fredede. Fredningsnævnet har givet dispensation til, at der opføres en bro over kanalerne. Begrundelsen for at tillade broen er, at Fredningsnævnet finder, at behovet for at binde byen bedre sammen med hensigtsmæssige gang- og cykelstier, bør imødekommes. Fredningsnævnet knytter dog fem betingelser til dispensationen fra fredningen. Teknik- og Miljøforvaltningen påklager fire ud af de fem betingelser til Naturklagenævnet, som er klagemyndighed. Forvaltningen anker beslutningen fordi, den udformning af broerne, som Fredningsnævnet har givet dispensation til at realisere, blandt andet vil kræve en langt kraftigere konstruktion, som visuelt vil være dominerende og derfor uønsket af æstetiske hensyn.Læs forvaltningens klage
Kom med ideer eller bemærkninger til forslaget10.12. 2009: Borgerrepræsentationen vedtog, at der indgås kontrakt med rådgiverne bag broerne.På samme møde godkendte politikerne, at lokalplanforslaget for broerne sendes i høring.6.1. 2010: Lokalplanforslaget offentliggøres frem til 8. marts 2009. I denne periode kan du komme medbemærkninger til forslaget. Læs mere på www.kk.dk/lokalplanforslag.4.2. 2010: Borgermøde om broerne kl. 19 - 21 på Arkitektskolen, kantinen, Philip de Langes Allé 10. Marts - juni 2010: Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder en indstilling til Borgerrepræsentationen om de indkomneindsigelser og bemærkninger, eventuelt med forslag til ændringer i lokalplanen.Borgerrepræsentationen afgør, om lokalplanen skal vedtages endeligt.
Det er ingeniører og arkitekter fra London, Paris, Hamborg og New York, der skal stå bag broerne, som skal forbinde Nyhavn med Christianshavn og Holmen. Flint & Neill fra London og Dietmar Feichtinger Architectes fra Frankrig skal skabe nye cykel- og gangforbindelser på tværs af Københavns Havn. Siden marts måned sidste år har 10 internationale rådgiverteams deltaget i konkurrencen om at tegne de nye broforbindelser. Alle 10 forslag kan ses fra den 26. - 30. oktober i Arkitekternes hus, Strandgade 27A, 1401 København K.Læs mere om de vindende broer på "Om projektet"
Læs om Sammen om byen