Sundholmskvarterets områdeløft

Syv af projekterne i bylivsstrategien skal i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen realiseres over de næste par år.


Illustrationer af projekterne

Læs om de forskellige projektfaser.


Aktuelt 16.05.2012

Projektet har nu været i licitation. Det betyder, at vi snart kan begynde anlægsfasen i kvarteret.


Områdeløftet i Sundholmskvarteret

Områdeløftet skal bidrage til at gøre Sundholmskvarteret mere attraktivt at færdes og bo i. Fornyede pladser og forskellige aktivitets- og opholdsmuligheder er blandt de initiativer der er undervejs.

Borgerinvolvering og lokalt engagement er en uundværlig og meget vigtig del af områdeløftet. Borgernes ønsker om bl.a. grønne områder, aktivitetsmuligheder for kvarterets unge og mere gadebelysning efter mørkets frembrud er blevet tænkt ind i planerne. Helt overordnet er de ønsker og problemstillinger, som er beskrevet i Bylivsstrategien for Sundholmskvarteret, i størst muligt omfang blevet inddraget i den videre planlægning af de syv delprojekter. Der er i delprojekterne særligt fokus på klima, belysning og kunst.

Hvis du vil vide mere om projektet kan du besøge Sundholmskvarterets hjemmeside og facebook-side.


Sundholmskvarterets Bylivsstrategi

Sundholmskvarterets områdeløft har udarbejdet en bylivsstrategi med fokus på at skabe gode og nytænkende byrum.

Syv af projekterne i bylivsstrategien vil I samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen blive realiseret over de næste par år. De syv delprojekter er udpeget efter udarbejdelse af Bylivsstrategien og er primært trafik- og byrumsprojekter. Der er formuleret 5 mål for mere byliv I Sundholmskvarteret:

  • at skabe gode rum hvor mennesker mødes
  • at styrke tilgængeligheden
  • at skabe rum for aktiviteter
  • at styrke beplantning, træer og kunst I byrummene
  • at styrke kvarterets identitet og sammenhæng


 

De syv projekter


Sundholmsvej
 - Kvarterets grønne bydelsgade.
Vejen renoveres, og der anlægges midterfelter på hele strækningen mellem Amagerfælledvej og Englandsvej.

Den lille forbindelse - Smutvej og leg.
Projektet omfatter renovering af den allerede eksisterende stiforbindelse mellem Sundholmsvej og Amagerfælledvej syd for Amager Fælled Skole, hvor også vejarealet omdannes til lege- og opholdsområde. Derudover bliver der plantet æbletræer og lyssætningen fornyes.

Sundholmsforbindelsen - Forbindelse fra Amagerbro til Amager Fælled.
I forlængelse af den allerede eksisterende stiforbindelse, etableres en ny belyst sti fra Sundholmen overfor Kornblomstvej, forbi Fabrikken for Kunst og Design, langs den tidligere gartnerigrund, og med åbning ud mod Amagerfælledvej.

Tidselruten - Oplevelsesrute gennem kvarteret.
Projektet omfatter anlæg af en ny offentlig fodgængerrute gennem Sundholmskvarteret. For at markere ruten, bliver der opstillet identiske master, og samtidig etableres der en række små byrum til møder og ophold langs ruten.

Skotlandsgade - Charmerende smutvej med Amager stemning.
Der skabes et sammenhængende offentligt byrum med plads til rekreative aktiviteter og lokale arrangementer. Pladsen vil samtidig være en del af Tidselruten, og der bliver skabt plads til leg og ophold, grilning af medbragt mad, samt optræden på en mindre scene.

Skotlandsplads - Mere byliv og mere leg
Pladsen bliver kvarterets åndehul, og ligger som en grøn oase i området. Der vil være arealer til ophold og aktiviteter, og pladsen vil blive gjort mere synlig og indbydende set fra Sundholmsvej. Desuden foretages en række miljømæssige tiltag i form af regnvandsafledning.

Brigadevej - Mere stemning og liv
For at aktivere området og skabe mulighed for ophold, bliver der lavet ”tæpper” i belægningen. Tæpperne, som samtidig markerer en del af Tidselruten, bliver møbleret og i sammenhæng med master tilplantet med roser, vil det indbyde til ophold og være med til at styrke bylivet i kvarteret.


Tid

Anlægsarbejdet igangsættes i juni 2012, og forventes at være færdigt mod udgangen af april 2013. Arbejdet udføres i deletaper.

Byggeplads til mandskabsvogne og lignende vil under hele anlægsperioden ligge i den nordlige ende af Skotlands Plads.

 
Sidst redigeret 16/05 - 2012
 
Spørgsmål til projektet Telefon
Projektleder Claus Alstrup Borre
Tlf: 33 66 36 22
E-mail: anlaeg@tmf.kk.dk
Teknik- og Miljøforvaltningen
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212