Ny forplads ved Kulturhus NV

I forbindelse med det nye kulturhus etablerer vi en forplads med plads til byliv.


Illustration fra rådgiverteamets arbejde og overvejelser.
 
Læs om de forskellige projektfaser.

 

Aktuelt 11.04.2012

Så er dispositionsforslaget for Kulturhusets forplads klar, der skal danne grundlag for det videre arbejde med projektforslaget for pladsen.

Se dispositionsforslaget del 1
Se dispositionsforslaget del 2

 

Funktionelt og visuelt samlingspunkt i NV

Den nye plads skal fungere som hovedadgang til det nye kulturhus, og en bydelsplads med udeservering og andet byliv. Pladsen indbyder samtidig til en naturlig forlængelse af kulturhusets aktiviteter ud i det offentlige rum. Dermed skabes der en bymæssig sammenhæng omkring Kulturhuset og Tomsgårdsvej, med Kulturhus NV som naturligt samlingspunkt.

Arkitekterne fra COBE udarbejder opgaven ud fra følgende stikord.

Pladsen skal:

  • være en ankomst plads til Kulturhuset
  • rumme en arena funktion til brug for arrangementer
  • være et grønt pusterum der inviterer til ophold


Det er vigtigt at pladsen indbyder til ophold, på trods af beliggenheden ud mod Ring II, og at pladsen føles tryg, også om aftenen. Samlet set kommer den flotte plads til at indramme kulturhuset, som vil fremstå som et funktionelt og visuelt samlingspunkt, og vartegn for hele bydelen.

Her kan du se præsentation af rådgiverteamets arbejde og overvejelser fra slutningen af december 2011.



Økonomi

Der er budgetteret med ca. 10.5 mio. kr. til at anlægge pladsen.

Disse midler skal dække udgifter til oprensning af forurenet jord på Shell grunden, rådgivning fra arkitekter og ingeniører, udførsel af selve pladsen samt interne lønomkostninger hos Københavns Kommune.


Tid

Projektet forventes at blive udført i løbet af 2012.


Tidsplan

August - september 2011: Borgerdialog
November 2011- januar 2012: Udarbejdelse af dispositionsforslag
Februar - marts 2012: Politisk behandling og godkendelse
Marts - juni 2012: Hovedprojektering
Juli - august 2012: Indhentning af tilbud fra entreprenører
August - december 2012: Anlæg af plads


Borgerdialog

Her kan du læse en opsamling fra borgermødet d. 24.08.2011.

 
Sidst redigeret 11/04 - 2012
 
Spørgsmål til projektet Telefon
Projektleder Jens Løwe
Tlf: 33 66 35 22
E-mail: anlaeg@tmf.kk.dk
Teknik- og Miljøforvaltningen
 
 
Rådhuset, 1599 København V :: Tlf: 33 66 33 66 :: borgerservice@kk.dk :: www.kk.dk :: CVR-nummer 64942212